78 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
ret mange af de samme ting som i
afhørings arkene, men de er årsbase
rede og gælder ikke en enkelt person,
som afhørings arkene. Personerne vil
dog kunne genfindes i protokollerne,
og deres videre skæbne bestemmes.
De indsatte
A f de 130 personer er de 84 mænd
og de 46 kvinder. Mændenes alder det
år, de blev indsat på Ladegaarden, er
i gennemsnit 36,3 år, mens kvinder
ne kun er 34,2 år. Næsten alle kom
mer første gang på Ladegaarden i al
deren mellem 25 og 44 år, og selv om
40-44 er mest almindelig, er der til
strækkeligt mange yngre indsættelser
til at trække gennemsnitsalderen ned.
Alt i alt vil det sige, at det var men
nesker i deres bedste alder, der blev
indsat på Ladegaarden. København
rådede over en række forskellige fat
tiganstalter og arbejdshuse, heri
blandt fungerede Ladegaarden som en
fabriksindretning, så det er ikke over
raskende, at det var stærke og ar
bejdsføre mennesker, der blev over
draget hertil, mens svage, børn og æl
dre blev dirigeret til byens øvrige an
stalter.
Da indsættelsesåret varierer for de
enkelte fattige, viser dette ikke, hvor
dan aldersfordelingen var på et be
stemt tidspunkt på Ladegaarden. Her
kan vi se på 1844, der som nævnt er
det år, hvor alle får udfyldt deres af
høringsark. På dette fastfrosne tids
punkt er langt de fleste mellem 35 og
49 år. Altså ikke ganske unge, men
heller ikke gamle mennesker.
For mændenes vedkommende er det
typisk tidligere håndværkere og ar-
bejdsmænd, som havner på Lade
gaarden. De har haft mange og kor
te ansættelser især i København, men
mange har også flakket omkring i lan
det, specielt på Sjælland, men også
på Fyn og i Jylland og sågar i her
tugdømmerne og i udlandet. Flere
mænd har tidligere været i militæret,
nogle i mange år, og flere har været
udstationeret på de Vestindiske øer i
kortere eller længere tid.
For kvinderne kunne udsigten til at
klare sig selv være dyster. Mange hav
de ikke lært andet end »almindeligt
fruentimmerarbejde«. En mulighed for
kvinderne var at gå i tjeneste, men
der var ikke pladser nok til alle, og
i tilfælde af sygdom eller graviditet
risikerede de at miste pladsen. Alter
native beskæftigelser for kvinder var
at ernære sig ved at vaske, sy eller
arbejde som sælgersker. Var der ikke
andre udveje kunne kvinder ty til pro
stitution (løsagtighed). 12 a f de 46
kvinder har klaret sig ved denne li
det flatterende næringsvej.
Langt de fleste a f Ladegaardens
indsatte var ugifte. Således var 24 af
de 46 kvinder enlige, mens hele 71 af
de 84 mænd aldrig havde været gift.
A f de få, som vår blevet gift, var 11
kvinder og 6 mænd blevet enker el
ler enkemænd, og 4 kvinder var skilt
og en enkelt separeret, mens 2 mænd
var skilt og 5 separeret. En enkelt
kvinde var blevet forladt a f sin mand.
Det var altså stort set kun enlige, som
kom på Ladegaarden.
Samtidens opfattelse a f de men
nesker, der havnede på Ladegaarden,
var i overvejende grad negativ: »Det
er saagodtsom altid et dovent og las
tefuldt Liv, der har bragt dem saa-
vidt. Drukkenskab sender de aller
fleste Rekrutter dertil«, hedder det i
en lille bog fra anden halvdel a f 1800-
tallet.2 Ved hjælp a f afhørings arkene
kan vi få et mere præcist billede af,
74