79 / 221
De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esk er”
Fig. 2. I 1857 ov ertog K ø b en h a v n s F attigvæ sen byens g ad efejn in g , og d en s å k a ld te ’’P ja lteh æ r”
blev en fa s t b es ta n d d el a f d et k ø b en h a v n sk e bybillede. H er g ø r g a d efejern e sig k la r til a t fo r la
de L a d eg a a r d en fø r d a g en s a rb e jd e (K øben h avn s B ymuseum ).
hvad det var for en type mennesker,
der blev placeret på Ladegaarden. A f
de 130 personer var 68 straffet, inden
deres afhøringsark blev udfyldt i 1844,
2 straffes, mens de er under Lade-
gaardens regi, mens de øvrige 60 ik
ke straffes efter straffeloven. Langt
størstedelen a f de forbrydelser, sene
re Ladegaardslemmer begik, var ty
veri, mens de næsthyppigste var løs
gængeri og betleri. Det var dermed
typiske fattigmandsforseelser, de gjor
de sig skyldige i. A f øvrige typer kri
minalitet hørte bedrageri, hæleri,
løsagtighed, ulovlig besiddelse af gods,
uroligheder, overfald og andet.
A f de 70 mennesker, der er regi
streret for kriminalitet, er de 31 kvin
der. Det vil altså sige, at over halv
delen a f kvinderne på Ladegaarden
og omkring halvdelen af mændene har
begået kriminelle handlinger. Blandt
de tidligere kriminelle eksisterer en
del sørgelige skæbner. Det gælder
f.eks. den lille dreng Jens Peter Chris
tensen. Han var som 11-årig i maj
1828 kommet med sine forældre til
København fra Ugerløse, hvor foræl
drene havde været fattige indsiddere.
Allerede samme måned begik Jens Pe
ter et tyveri og fik sin første dom -
straffen var ris. Dommen medførte, at
han af øvrigheden blev taget fra sin
mor og kom til en Madam Petersen i
Larsbjørnstræde. Her boede han til fe
bruar 1829, hvor han igen kom til
bage til moderen, men kun 4 måne
der efter blev han i april 1829 igen
arresteret for tyveri og kom i fæng
sel på sædvanlig fængselskost i 60 da
75