115 / 269
65
vil deels komme an paa den Læresætnings Vigtighed,
hvorfra han er afvegen, deels paa Maaden, hvorpaa
han har fremsat samme. Afvigelser, der deels kun
vise sig paa en mere middelbar Maade, deels kun
angaae mindre væsentlige Puncter i Lærebegrebet,
bør i Almindelighed kun søges rettede ved Hjælp af
de geistlige Foresattes Advarsler og Erindringer; og
kun saadan Lære, hvorved det Væsenlige i den christ*
ne Tro bestemt ophæves, eller som ved Maaden,
hvorpaa den er fremsat, er bleven forargerlig, bør
paatales og forfølges til Embedsforbrydelse.
10)
I Almindelighed bør saavel De, der have TiL
syn med Læreembedets Førelse, som De, der have
at dømme i de deraf opstaaede Sager, være tilbøjes
lige til den mildeste og kjærligste Forklaring af Alt,
hvad der taaler en saadan, og indskrænke Forfølgelse
og Fordømmelse for Vranglære inden de snevrest
mulige Grændser.
Ligesom jeg haaber, at de ovenmeldte Sætninger
ved den meddeelte Udvikling ere tilstrækkeligen be#
viiste, som hjemlede i vore Kirkeloves Ord og Aand,
saaledes skulde jeg og troe, at de symboliske Bøger
derved erholde en tilstrækkelig Myndighed og vær*
nende Kraft, uden at dog Religionslærerens Samvit»
tighed derved besværes, eller Folkets Fremgang i
sand religiøs Oplysning hemmes. Denne Fortolkning
stemmer og i det Væsentlige med de Grundsætnin#
ger som vor Kirkes lærdeste og anseligste Mænd hyL
de. Til Beviis derpaa skal jeg blot beraabe mig paa
de Yttringer, som findes saavel i den
epístola em
cyclica,
som vore Biskopper udstædte til Geistlig*
heden ved Reformationsfesten 1817, som i den, de
nyelig i Anledning af Tusindaarsfesten atter have
tilskrevet Geistligheden, udgivet
»jussu et sumptu ret
gio«.
At Meget endnu kunde modtage en nærmere
[AntistitumEcclesiae Danicae, Slesvico=Holsaticae et Lauenburgensis
episfo/a
encyclicaadclerumdetertioreformationis jubilaeodiebusXXXI
Uctobns, I et IINovembrisMDCCCXVI1 piecelebrando
(Kbhvn.
1817
),