![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0120.jpg)
70
teskab og Dødsfald
(des actes de l’état civil)
er Gjen«
stand for en levende Partikamp, at det ene Parti med
største Iver søger at gjenvinde Geistligheden denne
Forretning, medens det andet af al Kraft modsætter
sig dette som en Forandring, der vilde fuldende Hie«
rarchiet. Hos os falder det derimod aldrig Nogen ind,
at hiin Forretning skulde tages fra Geistligheden, og
Mangen vilde uden Tvivl have ondt ved at begribe
den overordentlige Vigtighed, man i Frankrig tillæg«
ger hiint Spørgsmaal. Men Sagen bliver let forklarlig,
naar man tænker sig den catholske Geistligheds Uaf«
hængighed af den borgerlige Regjering ved Siden at
det Forhold, hvori Geistligheden i de protestantiske
Lande, og i Særdeleshed i vort Fædreland, staaer til
Staten. Dersom Geistligheden havde det i sin Magt,
endeligen at afgiøre, hvorvidt et Ægteskab maatte
tilstedes eller ikke, saa vilde dette vist ikke være et
ringe Middel, hvorved en herskesyg Geistlighed
kunde gjøre sig gjeldende. Men, da den Præst, der ei
vil udføre en Ægtevielse, efter den hos os gjeldende
Tingenes Orden, er ansvarlig for borgerlige Øvrighe«
der og Domstole, saa har det aldeles intet Betænke«
ligt at overlade Præsten, ikke blot, i Kirkens Navn,
at indvie og velsigne Ægteskabet, men og at under«
søge og bestemme, om der, med Hensyn til Lovene,
er Noget til Hinder for Ægteskabet, og at den Proto«
col, han fører, udgjør det eneste authentiske Beviis
for, at et lovligt Ægteskab er indgaaet. Han handler
heri som Statens og ei som Kirkens Tjener; og man
har samme Adgang til at faae Forurettelse afhjulpen,
som om hiin Undersøgelse og Bestemmelse var over
ladt verdslige Embedsmænd. Naar Hr. Forfatteren
vil, at endog det hele Fattigvæsen skulde udelukken«
de overlades til Kirkens Mænd, saa vilde dette vel
ikke have noget Væsentligt imod sig, hvis Fattigplej*