124 / 269
74
matiske Spørgsmaale kunne komme for Regenten,
undtagen hvor der handles om at indføre nye authos
riserede Læres eller Andagtsbøger, og i de enkelte
Tilfælde, hvor det skulde afgjøres, om nogen geists
lig Mand skulde tiltales for Vranglære. Men, naar
Regjeringen vil indføre nye Læres eller Andagtsbøs
ger, vil Udarbeidelsen altid blive overdraget geistlige
Mænd; i det mindste ville geistlige Mænd af erkjendt
Dygtighed komme til at lede sligt Arbeide, der og vil
blive underkastet andre Geistliges Prøvelse. De
verdslige Mænd, gjennem hvilke saadanne Arbeider
blive den høieste Regjering forelagte, ville maaskee
tillade sig, førend de gjorde dette, over enkelte Des
le, at fremsætte Bemærkninger til nærmere Prøvelse
af geistlige Mænd. Mueligt, at de og, hvis der mels
lem disse indbyrdes var en mærkelig Uovereensstems
melse, eller dersom man frygtede for, at de nye Res
ligionsbøger, saa stort Værd de end for Resten
maatte have, vilde foraarsage Spændinger i Menigs
hederne eller anden Ulempe, kunde fraraade det hele
Foretagende. Denne de verdslige Mænds Mellems
komst turde derfor endog tjene til Betryggelse imod
overilede Reformer. Selv at udarbeide eller paa egen
Haand berigtige slige Religionsbøger ville de ikke
tillade sig; og Regenten vilde i al Fald vist ikke give
sin Sanction dertil. Det er her ikke uvigtigt, at den
danske Kirke har Biskopper; thi, skjøndt deres Ans
seelse og Indflydelse ingenlunde kan sammenlignes
med de catholske Biskoppers, saa staae de dog paa
et højere Trin i Staten end andre protestantiske Lans
des Superintendenter, Inspectorer, Ephori o. s. v.*),
komme i Berørelse med Kirken, og ere saa frie for alt Hang til verds
lig Myndighed, at der aldeles ingen Fare var ved at betroe dem den
øverste Ledelse af de kirkelige Anliggender.
*) Cfr. herved
Clausen
S.
253
og
270
.