FrederikVIOgASØrsted

fra et verdsligt Collegium, har dog Geistligheden en

høist betydelig Indflydelse, og, saavidt jeg skjønner,

al den, som med Føie kunde ønskes. De Prøver, som

Candidaterne have aflagt saavel paa deres theolo*

giske Indsigter, som paa deres Duelighed i at præ*

dike og cathechisere, have en afgjørende, tildeels

lovbestemt og iøvrigt ved de Grundsætninger, som

stadigen følges, udvidet Indflydelse paa Befordring

gen til geistligt Embede. Fremdeles tages de yder*

ligere Vidnesbyrd, de erholde deels fra Universitets*

lærerne, deels fra Directionen for PastoraLSemina*

riet, deels fra Biskopper, Præster og andre geistlige

Mænd, i nøie Betragtning. Naar Candidaten er kal*

det, bliver han ikke indviet til Læreembedet, førend

han nærmere er prøvet af Biskoppen; og, hvis det

ved denne Prøve findes, at der mangle ham de for*

nødne Kundskaber, eller der er noget Grundet paa

hans Levnetsforhold at erindre, saa er Biskoppen, i*

følge Loven og Kaldsbrevenes Indhold, berettiget og

forpligtet til at nægte den Indvielse, uden hvilken

han ei kan tiltræde Embedet. Ved Ansøgninger om

Befordring til bedre Kald bliver der saavel seet til*

bage til de academiske og andre Vidnesbyrd, som

den Paagjeldende havde erhvervet, inden sin første

Befordring, som og taget særdeles Hensyn til de Vid*

nesbyrd, hans geistlige Foresatte give om hans Due*

lighed, Embedsnidkærhed og sædelige Forhold. Det

indsees ikke, at det Collegium, der har at gjennem*

gaae Ansøgningerne og foredrage Regenten en Me*

ning angaaende de flere Ansøgendes Fortrinlighed,

behøver theologiske Indsigter, for ved Hjælp af alle

disse Data, at kunne have en nogenlunde velgrun*

det Dom i disse Anliggender. Hr. Prof. Clausen vil

uden Tvivl selv finde det for stærkt udtrykt, hvad

han Side 262 har anmærket angaaende verdslige