131 / 269
Kirkeforfatning, ikke sees, at det har Stort at be#
tyde med Menighedernes Valg; thi, naar, efter Side
256, Menigheden blot faaer at vælge mellem tre
Candidater, som Consistoriet opgiver samme, saa
kan Menigheden derved omtrent ligesaa let, som ved
Præstens umiddelbare Udnævnelse af Regjeringen
eller en Kirkepatron, faae en Lærer, som den ikke
ønsker sig. A t samtlige disse tre Candidater hver
forretter Gudstjenesten en Søndag for Menigheden,
giver denne sandeligen dog kun liden Ledighed til
at bedømme, hvem af de tre den ellers ganske ube#
kjendte Mænd, den helst maatte ønske til Lærer og
Sjælesørger; og, om Ingen af dem herved eller ved
sin øvrige Personlighed tilfredsstiller Menigheden,
maa den dog tage tiltakke med Een af Dem. Det
blev saaledes under denne Modification dog egentli#
gen det vedkommende Consistorium, og ikke Me#
nighederne, som bestemte Valget. løvrigt ere de
svenske Consistorier bundne ved visse bestemte
Regler i at udstæde Propositionslisten (S. 257)*).
Men disse Regler ere netop af det Slags, hvorom
Forf. har yttret sig S. 262, hvor han mener, at et
verdsligt Collegii Forslag maatte være høist ufuld#
komment, just fordi det maatte være bundet til saa?
danne Regler. Endelig er, efter den svenske Kirke#
forfatning, med Hensyn til alle kongelige Kald, Kon#
gen, ikke indskrænket til den af Menigheden valgte,
eller engang til de tre, der have været paa Valg; og
*) See mere om disse i
Schuberts
Schwedens Kirchenverfassung und
Unterrichtswesen 1 Bind S.
123
ff.
[Friedrich Wilhelm von Schubert:
Schwedens Kirchenverfassung und
Unterrichtswesen, nach früherem und gegenwärtigem Zustande aus den
Quellen und nach eigner Ansicht an Ort und Stelle beschrieben. I—II
(Greifswald
1821
). Om Forfatteren (f.
5
. December
1788
— d.
16
.
Juli
1856
), Superintendent i Altenkirchen paa Rygen, se
Häckermann
Allgemeine deutsche Biographie XXXII (
1891
) S.
631
],
81