127 / 269
77
mand, saa er denne Lægernes juridiske Mening uden
al bindende Kraft for Domstolene.
Der kunne gives Tilfælde, hvori en Sag, hvorunder
der bliver Spørgsmaal om Læren ei, efter Lovens
Forskrifter, er unddragen fra de sædvanlige Domsto#
les Paakjendelse; nemlig hvor ikke Sagen umiddelbar
reises imod Nogen for Vranglære, men den, som
derfor er beskyldt, anlægger Injuriesag imod den Be#
skyldende og denne vil værge sig ved at retfærdig#
gjøre sin Beskyldning. Da en mærkværdig Sag af
dette Slags just for Tiden staaer under Domstolenes
Paakjendelse, vilde det være upassende, om jeg her
vilde undersøge, hvorledes der i et saadant Tilfælde
skulde forholdes. Jeg skal blot, i Anledning af de
urigtige Begreber, der om bemeldte Sag ere i Omløb,
bemærke, at der i denne i sin Form aldeles private
Sag ikke fra nogen af Siderne har været andraget paa
overordentlige Dommeres Udnævnelse, men vel fra
den ene Side paa en Resolution, hvorved den anlagte
Retssag aldeles skulde standses; hvilket naturligvis
blev afslaaet, med Bemærkning, at det blev Domsto#
lenes Sag at prøve Værdien af de Grunde, der bleve
anførte imod Søgsmaalets Lovlighed.*)
Hvad geistlige Embeders Besættelse angaaer, da,
uagtet den Myndighed, at udnævne Kirkens Lærere,
ordentligvis udøves af Kongen og efter Forestilling
*) løvrigt maa jeg, angaaende vore geistlige Retters Virkekreds, hen=
vise til nyt jur. Arkiv
30
B. S.
231
—
243
, hvor man vil finde de fleste
derhen hørende Retsspørgsmaale af handlede.
[Den af
H . N . Clausen
mod
N . F. S. Gvundtvig
anlagte Injuriesag,
der blev afgjort ved den af den kgl. Landsover« samt Hof« og Stadsret
afsagte Dom af
30
. Oktober
1826
].
[A. S. Ørsted:
Om det Værneting, hvorved Forbrydelser bør paata*
les og paakjendes Nyt juridisk Arkiv XXIX (
1819
) S.
218
-
68
, XXX
(
1820
) S.
189
-
247
].