FrederikVIOgASØrsted

børligt, Geistligheden har faaet den meest active

Indflydelse*); og at den endelige Afgjørelse af de

Retsspørgsmaale, disse Indretninger fremkalde, er

overladt til et verdsligt Collegium. Ligesaa indlysende

rigtigt er det, at Sager, der angaae Kirkens og Geist*

lighedens oeconomiske Rettigheder, ere henlagte un*

der verdslige Domstole, eller, forsaavidt de ikke egne

sig til Behandling ad Rettergangsveien, verdslige Øv*

righeder eller Collegier, der dog stedse først indhen*

ter de vedkommende geistlige Øvrigheders Betænk*

ning, og at ligeledes Geistligheden, med Hensyn til

sine Embedsforretninger eller Udøvelsen af dens di*

sciplinariske Myndighed, ei er uden Tilsyn af verds*

lige Auctoriteter. Det vilde være uden Grund, hvis

man forudsatte, at verdslige Regjeringsmænd eller

Dommere skulde have en lige Tilbøielighed til at ind*

skrænke og trykke Kirken og Geistligheden, som

man kunde tiltroe denne til at udvide sin Myndighed

og sine Indtægter, hvis den var sin egen Dommer.

Ingen, hvem en vigtig Deel af de offentlige Anlig*

genders Bestyrelse, i Særdeleshed af deres, der kom*

me i Forbindelse med Religionen, betroes, bør være

uden den religiøse Sands, som maa bevare ham for

slig Partiskhed; og, selv hvor denne mangler, vil dog

Erkjendelsen af Religionens og de kirkelige Indret*

ningers Vigtighed for Statsvellet samt Hensyn til

den eengang indførte og befæstede i den hele bor*

gerlige Forfatning indgribende lovmæssige Orden

være en Garantie imod Geistlighedens og Kirkens

Forurettelse.**)

*) Kun Kjøbenhavns Fattigvæsen gjør en Undtagelse herfra, hvortil

der i dets Vidtløftighed og øvrige Beskaffenhed vist nok er tilstrækket

lig Grund.

**) Som bekjendt har man for Kirkens Forhold til Staten opstillet tre

forskjellige Systemer, det

hierarchiske,

som underordner den verdslige