72
børligt, Geistligheden har faaet den meest active
Indflydelse*); og at den endelige Afgjørelse af de
Retsspørgsmaale, disse Indretninger fremkalde, er
overladt til et verdsligt Collegium. Ligesaa indlysende
rigtigt er det, at Sager, der angaae Kirkens og Geist*
lighedens oeconomiske Rettigheder, ere henlagte un*
der verdslige Domstole, eller, forsaavidt de ikke egne
sig til Behandling ad Rettergangsveien, verdslige Øv*
righeder eller Collegier, der dog stedse først indhen*
ter de vedkommende geistlige Øvrigheders Betænk*
ning, og at ligeledes Geistligheden, med Hensyn til
sine Embedsforretninger eller Udøvelsen af dens di*
sciplinariske Myndighed, ei er uden Tilsyn af verds*
lige Auctoriteter. Det vilde være uden Grund, hvis
man forudsatte, at verdslige Regjeringsmænd eller
Dommere skulde have en lige Tilbøielighed til at ind*
skrænke og trykke Kirken og Geistligheden, som
man kunde tiltroe denne til at udvide sin Myndighed
og sine Indtægter, hvis den var sin egen Dommer.
Ingen, hvem en vigtig Deel af de offentlige Anlig*
genders Bestyrelse, i Særdeleshed af deres, der kom*
me i Forbindelse med Religionen, betroes, bør være
uden den religiøse Sands, som maa bevare ham for
slig Partiskhed; og, selv hvor denne mangler, vil dog
Erkjendelsen af Religionens og de kirkelige Indret*
ningers Vigtighed for Statsvellet samt Hensyn til
den eengang indførte og befæstede i den hele bor*
gerlige Forfatning indgribende lovmæssige Orden
være en Garantie imod Geistlighedens og Kirkens
Forurettelse.**)
*) Kun Kjøbenhavns Fattigvæsen gjør en Undtagelse herfra, hvortil
der i dets Vidtløftighed og øvrige Beskaffenhed vist nok er tilstrækket
lig Grund.
**) Som bekjendt har man for Kirkens Forhold til Staten opstillet tre
forskjellige Systemer, det
hierarchiske,
som underordner den verdslige