FrederikVIOgASØrsted

de, som hiin Forfatter vil have overladt til det geist#

lige Collegium, han tænker sig, saa vil man snart

overbevise sig om, at i det Mindste en stor Deel af

disse gribe saa dybt ind i de borgerlige Forhold og

kræve saa omfattende Indsigt i disse Forhold, at

Geistligheden, hvis Bedømmelsen blev overladt til

samme, kom ud af sin eiendommelige Sphære og let?

teligen kunde fristes til en Indgriben i den borger#

lige Regjering, der baade vilde være forstyrrende for

Statsvellet og i sine Følger fordærvelig for Religion

og Kirke. Saaledes er det indlysende, at Bedømmel#

sen af Kirkens og Geistlighedens Rettigheder med

Hensyn til Eiendomme og Indtægter kræver mere

verdslig end geistdg Indsigt, og at Geistligheden, saa#

fiemt den selv fik en afgjørende Indflydelse paa disse

Rettigheders Bestemmelse1, vilde have en naturlig In#

teresse i at udvide disse paa Borgersamfundets Be#

kostning. Ligeledes vilde de med en i Geistlighedens

Hænder nedlagt disciplinarisk Myndighed forbundne

farer forøges, naar kun geistlige Mænd (der, endog

naar de holde dem frie for al Herskesyge, selv for Re#

ligionens og Sædelighedens Skyld, let kunne fristes

til at strække denne Myndighed videre end gavnligt

var) havde at dømme over dens Anvendelse, og en

Regent maatte finde store Betænkeligheder i at tage

Beslutninger, hiin Myndighed angaaende, efter et Fo#

redrag af et geistligt Collegium eller Ministerium,

uden Mellemkomst af egentlige Statsmænd. Bedøm#

melsen af de geistlige Embedsforretninger vilde, med

Flensyn til den store Indflydelse, mange af disse have

Paa det borgerlige Liv, heller ikke kunne overlades

Geistligheden alene, uden Fare for hierarchisk Myn#

dighed. I Frankrig seer man, at den simple Forret#

nmg, at føre de authentiske Lister over de for den

borgerlige Tilstand vigtige Begivenheder, Fødsel, Æg#