FrederikVIOgASØrsted

Indretninger, disciplinaire Foranstaltninger, Dispen?

sationer fra kirkelige Love, de geistlige Embeders Be#

sættelse og Inspectionen over disses Bestyrelse, Kirke?

godsernes Forvaltning, Skolevæsen og Fattigpleje, vil?

de Staten, efter hans Mening, kun sikkre sig den

rigtige Udøvelse af Magten, ved at betroe dens Ud?

øvelse til Kirkens Mænd. Derhos vil han, at de en?

kelte kirkelige Samfund skulde bestyre sig selv ved

selvvalgte Repræsentanter under geistlige Mænds Le?

delse, og at det i Særdeleshed skulde tage en væsent?

lig Deel i selv at udnævne sine Lærere*).

Alt Dette er vel ikke uden tilsyneladende Rigtig#

hed; men der lade sig dog fremsætte meget væsentlige

Erindringer derimod. Hr. Forf. er for indsigtsfuld til

ikke at miskjende Nødvendigheden af, at den høieste

og endeligen afgjørende Magt, saavel i kirkelige, som

i borgerlige Anliggender, maa være forenet paa eet

Sted, og at dette ikke kan være i et geistligt, men i

et verdsligt Overhoved. Men da vil neppe heller No#

get være naturligere, end at det Collegium eller Mini#

sterium, som nærmest forbereder de kirkelige Sager

til Afgjørelse ved Regentens Myndighed, og som selv,

under Ansvar for Regenten, næst efter denne har AL

gjørelsen af de Sager, der ikke behøve at foredrages

den høieste Regjering, bestaaer af verdslige Mænd.

lier er jo ikke Tale om Religionen selv, men om hvad

der, med Hensyn til samme, kan og bør gjøres gjel#

dende i den udvortes Verden, og, til at bedømme

dette, hører der, ved Siden af religiøs Sands, en Over-

skuelse af Statsforholdene, der ordentligviis ikke kan

ventes hos geistlige Mænd, og til hvilken disse i alt

Fald heller ikke altid kunne formodes at ville tage

det vedbørlige Hensyn. Overveier man de Gjenstan?

*) Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ri#

tus Side

210

280