FrederikVIOgASØrsted

derved stiftede en Forargelse, som ikke kunde af*

hjælpes, uden ved at han mistede det Embede, hvor#

til han havde viist sig at være saa lidet skikket.

Men derfor bør dog ikke en paa en særgen Sprogs

brug og paa særegne metaphysiske ^Forestillinger,

hvorved Intet forandres i Religionens eget Væsen,

grundet Lære ligefrem forkjettres; heller ikke det,

at en Religionslærer har viist Hang til disse Fore#

stillingsmaader, komme ham til Skade i sit Embede,

naar han kun ikke forarger ved den Uforstand, at

komme frem med slige Forestillingsmaader der, hvor

de ikke høre hjemme, og hvor de aabenbart maae

stifte Forvirring.

Forinden jeg forlader denne Materie om de syrn#

boliske Bøgers bindende Kraft for Kirkens Lærere,

skal jeg, for, saameget desto mere at sikkre mig mod

Misforstaaelse, gjentage Resultaterne af hvad jeg

derom har foredraget:

1) Symboliske Bøger ere nødvendige i en Kirke,

for at bevare den Eenhed, der hører til dens Væsen,

og i Særdeleshed ere Religionslærerne i den danske

Kirke bundne ved de deels ved Rigets Grundlov,

deels ved Landsloven benævnte symboliske Bøger og

den Eed, de i saa Henseende maae aflægge.

) Edens umiddelbare Gjenstand er den Lære, Præ#

sten har at føre; men desuagtet forudsættes det, for

at han med god Samvittighed kan sværge Eden, at

lians Overbeviisning ogsaa stemmer med den Lære,

han forpligter sig til at forkynde.

3) Eden er ikke alene negativ, saa at det skulde

være nok, at han Intet foredrog, som strider mod det

Lærebegreb, Kirken har antaget, men den er og posi#

tiv og forpligter ham til at forkynde den Lære, der

er Edens Gjenstand.

4) Eden strækker sig imidlertid ikke til de syrn#

boliske Bøgers hele Indhold, men kun til det, der er