FrederikVIOgASØrsted

Om man end med Føie kan paastaae, at den religiøse

Troe, i Kants System ikke har sit rette Liv, sin fulde

Kraft, saa var det dog stor Uret at kalde hans Philo*

sophie atheistisk, men denne Uret maatte den store

Grandsker jevnlig lide af sine philosopherende Sam*

tidige. Hans Lære kom endog de christelige Forestil*

linger langt nærmere end den Tids Philosophie, som

Slutninger er hidledt fra det ubetinget Sande, Gud, saa kunde det ikke

bruges i nogen Beviisførelse. Mathematiken kunde ikke længere bevise;

thi den hele Rumforestilling, den sætter som givet, er kun betinget

sand. Hr. Forfatteren har derfor uden Tvivl Uret, naar han ei vil til*

lade sin Modstander at gaae ud fra Selvbevidstheden, som givet. Kun

ved Hjelp af denne og dens Love kan Erkjendelsen komme til en Gud

og en Verden; og den bliver saaledes altid i Rækken af Kundskabs*

grundene det Første, skjøndt ingenlunde i Rækken af Realgrundene.

Men kun i en fuldkommen (guddommelig) Viden kunne Real* og Kund*

skabsgrundene falde sammen. Den menneskelige Forstand maa fra det

Grundede og Betingede slutte sig til det Ubetingede, hvilket den ei

umiddelbar besidder, men kun stræber imod. Vil man ikke kalde dette

et Beviis, saa faaer dette Ord intet at betyde for Mennesker; men saa

betyder det overalt slet intet; thi den Forretning, at bevise, er ikke for

ham, der

umiddelbar besidder

al Sandhed, men kun for den, der skal

finde

Sandheden. Den af Forfatteren antydede Betragtning, at der in*

gen Sandhed kan være, naar ikke Gud er, vilde netop, naar den blev

udført, være det strengeste Beviis for Guds Tilværelse; thi hvorledes

kan man kraftigere bevise en Sandhed, end ved at godtgjøre, at al an*

den Sandhed beroer derpaa? Det vilde i Grunden være det cosmologi*

ske Bevus, fremstillet paa en nye Maade; og dette Beviis, (hvis Ret*

ærdiggjørelse imod Kants Indvendinger vilde føre os for vidt) turde

være aldeles tilfredsstillende i sin Sphære; kun at det blot fører os til

et ved sig selv bestaaende nødvendigt Væsen, hvori alt andet har sin

tjrund, men at vi dermed ikke endnu have en hellig, retfærdig, og al*

god Gud en Gud, som vi kunne kalde Fader, en saadan Gud, som

a t

j S■ f rer og hvortil det menneskelige Hjerte trænger. Dog jeg tør

ikke udvide denne lange Digression, uagtet jeg endnu kunde fristes til

at opholde mig længere ved hiint Skrift, hvis indsigtsfulde og sand*

nedskjærlige Forfatter vist ønsker, at see sine Paastande prøvede.

PSNv°lai Fcabet:

Fem Breve ti! Hr' Pastor N - F- S- Grundtvig angaa*

i°f uUa’ AaiJd °§ B°gstav, Andagtsforsamlinger udenfor Kirken

f . ’IJ^

n a^ et Beviis for Guds Tilværelse. Andet Forsøg til

and Ghnstendoms Bestyrkelse mod Tvivl og Vildfarelser. Odense

værelse] °

120-48: ° m Muligheden af et Beviis for Guds Til*