![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0104.jpg)
54
lisk Aand, end han selv, efter sin Dannelsestid, har
kunnet erhverve sig.« Og ligeledes bemærker hiin
Forf. med stor Ret, »at det mere er for samvittig*
hedsløse, usædelige Mænd, Kirken maa frygte, end
for dem, der maatte findes i nogen Afvigelse fra
Læ*
ren.« Fra ethvert Synspunct anbefaler det sig altsaa,
at sætte de snevreste Grændser for KietterforfølgeL
ser. Men dog ophøre ikke de symboliske Bøger at
være et Værn imod aabenbare uchristelige Meningers
Forplantelse igjennem det christelige Læreembede.
Lader end mangen Geistlig en Afvigelse fra Kirkens
Lærdomme stundom skinne igjennem i hans Tale, saa
kan han dog ikke tillade sig, ligefrem at feide imod
disse; og altid bliver der Meget tilbage af Det i den
christelige Lære, som netop er skikket til at rense og
hæve Sindet, hvilket han forkynder, skjøndt vistnok
ofte ikke med den Kraft, som hans Tale vilde have,
dersom en fastere og fuldstændigere christelig Troe
levede i ham. Ja den, der, med sin hele Sjæls Fylde,
har grebet visse af Christendommens Hovedforestib
linger og med Liv og Varme forkynder disse, kan,
om han end i mange ikke uvigtige Stykker kun har en
ufuldstændig Troe, let bidrage langt mere til at frem*
me Christi Rige, end den, der bogstavelig foredrager
alle Symbolernes Lærdomme, men uden Liv og Kraft,
uden Indsigt i Lærdommenes dybere Betydning. løv*
rigt følger det af Sagens Natur, at det Tilsagn, Præ*
sten gjør, inden han tiltræder sit Læreembede, maa
i et større Omfang være bindende for Samvittig*
heden, end det, hvori samme kan gjøres gjeldende
for den udvortes Domstol. Derfor er Eden i dette,
som i alle andre Tilfælde gaaet ud paa at skjærpe
den indvortes Dommers Aarvaagenhed, hvor den
ud*
[Schleiermacher:
Såmmtliche Werke
1
. c. S.
445
].