99 / 269
49
man er overbeviist om, at hine Mænd vare redelige
af fuld Hjerte troende Christne, jo mere har man
Grund til at tillægge dem slig Omhue for Samvittig?
hedernes Frihed. Dersom Præsteeeden var blevet fore*
skrevet af Mænd, der blot betragtede Kirken og dens
Lære som et politisk Institut, vilde det vist ikke
have manglet, at den var blevet ret bindende. Hvor*
ledes man, i Christian den Femtes Tid, vilde have
anvendt Grundsætningen paa et givet Tilfælde, kan,
efter den ovenstaaende Udvikling, ikke nu vedkom?
me os. Det bliver saaledes ingen bindende Auctori?
tet, at man i en Tidsalder, der omtrent stod paa sam?
me dogmatiske Standpunct, som den, hvori Christian
den Femtes Lov udkom, betragtede Niels Hemming?
sen som en Kj etter, fordi man meente, at han, i sin
Fremstilling af Læren om Nadveren, ikke havde er?
kjendt Christi
legemlige
Nærværelse i Sacramentet*).
Adskillige af de Forestillingsmaader, som den nyere
Tids Forskning i Bibelen og i den menneskelige Aand
have fremkaldt, vare og uden Tvivl disse Mænd saa
aldeles fremmede, at man ligesaa lidt kan sige, at de
have forkastet dem, som at de have antaget dem. Saa?
ledes havde den Tid neppe nogen Forestilling om,
hvorledes man kunde erkjende den christelige Aaben?
baring, uden at antage en Inspiration af hvert Ord,
som findes i de hellige Skrifter, eller hvorledes Chri?
sti guddommelige Høihed kunde haandhæves uden
den Trinitetslære, som det nicæiske og athanasiske
Symbol forkynde, eller hvorledes Læren om Synden
og Naaden samt Skriftens Fortælling om Syndefaldet
*) See
Engelstofts og Møllers
historiske Calender for
1815
, S.
325
-
402
.
[I anden Aargang af den nævnte Kalender Afhandling af
J. Aløller
»Doctor Niels Hemmingsen, Danmarks almindelige Lærer«
1
. c. S.
325
-
402
],