44
Kirkeritualet har iøvrigt, i Stedet for hine Lovens
Ord, blot sagt, at Præsterne skulle forklare Texten
i deres Prædikener efter Guds Ord og den sande Rir#
kes Lærdom.
En indsigtsfuld Lovkyndig, hvis Arbeide jeg i Be#
gyndelsen af denne Afhandling har nævnt, og som
ligeledes har erkjendt, at hiin Eed er affattet paa den
meest frisindede Maade, som i en Kirke er mulig,
hvor der gives symboliske Bøger, har dog gjort sig
selv den Indvending, at en Forpligtelse til en bog#
stavelig Forstaaelse af de symboliske Bøger, dog
har ligget i den Tids Mening, da Ritualet blev givet,
og at den sammesteds foreskrevne Eed saavel som
de i Forbindelse dermed staaende Lovbud derfor
oprindeligviis maatte tages i hiin Betydning. For at
beskytte den danske Kirke mod den deraf flydende
Meningstvang tager han derfor sin Tilflugt til en
Retssædvane, hvorved en mildere Mening .skulde
være lagt ind i de ældre Lovbud*). Skjøndt i Resul#
tatet enig med denne Forfatter, kan jeg dog ikke gan#
ske forestille mig Sagen under hiint af ham valgte
Synspunkt.
Vel troer jeg, at der tilkommer Sædvaner en langt
større Virkning i Retsvidenskaben, end den, vore
ældre Theoretikere have villet tillægge samme, og
har udførligen søgt at bevise dette, til hvilke mine
Beviser ogsaa hiin Forfatter henholder sig. Men saa#
vidt tør jeg dog ikke gaae, at jeg turde erkjende no#
gen Sædvane som retsgyldig, der streed imod Loven.
Men jeg antager heller ikke, at man, ved rette Lov#
fortolknings#Reglers Anvendelse, kommer til den
Tvang under de symboliske Bøger, som hiin lærde
*) See Paulsen
1
. c. S.
30
ff.