FrederikVIOgASØrsted

at den augsburgske Confession indeholder Lærdom#

me, som netop udgjøre Christendommens Kjærne,

og hvorom Kirkens ældre Symboler tie, fordi de den

Tid ikke vare bievne kaldte i Tvivl. Ogsaa indsees

det, at de Sandheder, som den protestantiske Kirke

har sat imod den catholske Kirkes Vildfarelser, just,

formedelst denne Kirkes Stilling mod den protestan#

tiske, saa meget desto mere behøve at omgjerdes. I

et Land, som Danmark, hvor der kun findes ganske

enkelte Bekjendere af den catholske Lære, er Sagen

vel ikke saa paatrængende, som i de Lande, hvor den

catholske Kirke hersker ved Siden af den evangeli#

ske, ja endog har en betydelig Overvægt over sam#

me. Imidlertid bør det protestantiske Element lige#

fuldt bevares. Kun kan jeg ikke ansee det for hen#

sigtsmæssigt, eensidigen at udhæve det, da dette let

kunde give Anledning til den Mistydning, at det fæl#

leds christelige Element var mindre vigtigt. Det fore#

kommer mig og, at, ligesom den Forpligtelses#For#

mel, hiin udmærkede Theolog foreslaaer, er for lidet

sigende paa den ene Side, saa er den og, paa den an#

den, altfor bindende. I Stedet for at den Eed, Præ#

sterne hos os have at aflægge, kun gaaer ud paa hvad

de have at lære, hvilket, som vi have seet, i Virknin#

gen ikke bliver ganske eensbetydende med den Eed,

der havde den Sværgendes Troe til umiddelbar Gjen#

stand, saa indeholder den Schleiermacherske For#

mel, at Religionslæreren erkjender

Alt,

hvad der

læres i vore symboliske Bøger om den romerske Kir#

kes Vildfarelser og Misbrug, i Særdeleshed i Artik#

lerne om Retfærdiggjørelsen og gode Gjerninger,

om Kirken og den kirkelige Myndighed, om Messen

og de Helliges Tjeneste, om (Kloster#) Løvter, for

overeensstemmende med den hellige Skrift og Kirkens

oprindelige Lære. Nu er det vistnok, at det Væsent#