FrederikVIOgASØrsted

foredrage Alt, hvad der findes i disse Symboler. Det

er i det Foregaaende ikke blot af disse Symbolers

Indhold, men og af bestemte kirkelige Data bevnst,

at de nye Bestemmelser, der findes i hine tvende

Symboler, ikke kunne ansees som nødvendige Be?

standdele af den himmelske Lære, som det paaligger

ham at udbrede. Selv den Religionslærer, der, som

christelig Philosoph, finder sig fuldkommen tilfreds?

stillet ved hine dogmatiske Bestemmelser, vil dog,

hvis han er en klog Folkelærer, sjeldent giøre Brug af

samme i sit offentlige Foredrag, fordi han maa er?

kjende, at saa fine Læresætninger ikke kunne for?

staaes af Folket*). Da Præsten derhos aldeles mgcn

Eed har at aflægge paa sin Troe, men denne blot

forudsættes som en Betingelse for Moraliteten af den

Eed, han gjør angaaende Det, han vil lære, saa er det

aabenbart, at han med uskadt Samvittighed kan paa?

tage sig Lærerembedet og redeligen opfylde sin Eed,

skjøndt han ikke ganske finder sig tilfredsstillet ved

hine Bekjendelsesskrifters Dialectik. Flerved bliver

det dog ikke uden al Virkning, at de ere opstillede

som symboliske Bøger; thi heraf følger vistnok, at

Religionslæreren ikke er beføiet til at lære noget her?

imod. Hertil kan der fornuftigviis heller ingen Op?

fordring være for ham; thi det kan ikke med Føie

paastaaes, at de have fremstillet nogen falsk eller

uchristelig Læresætning. Hvad der er at bemærke

ved dem, er, at de have villet, paa en almeengyldig

Maade, ja som en nødvendig Bestanddeel af den sa?

liggjørende Troe, bestemme det, hvorom hverken

Fornuften eller Skriften aabenbarer os Noget, og at

*) Dermed vil jeg ikke have nægtet, at Præsten ]o stundom kunde

have Anledning til at berøre Trinitetslæren i en Prædlken og end

mere i sin Underviisning for Confirmandere Endog med

HeijsJn

at den ikke, ved en cras Forestilling derom, skal blive anstødel g,

det være nødvendigt, at han gaaer noget ind i samme.