FrederikVIOgASØrsted

Det forekommer mig saaledes, at hine skarpsindige

Mænd ikke hav© vidst at udfinde nogen Formel for den

protestantiske Religionslærers Embedseed, eller, om

man vil, Embedsløvte, der kunde have Fortrin for den,

som vore Kirkelove længe have vedtaget. Det er og vist,

at enhver Forandring, blot som Forandring, let kunde

opvække Betænkeligheder, Bekymringer og Splidag#

tighed. Naar nemlig visse af vore symboliske Bø#

gers Læresætninger, med Udelukkelse af andre, bles

ve udhævede, som de, hvortil Kirkens Lærere skulde

være bundne, saa kunde det let have Udseende,

som om det var et nyt Symbol, man satte i Stedet

for de hidtil gjeldende. Og hvo skulde være bemyn#

diget til at indføre et saadant? Hvorledes skulde man

vente, at alle Kirkens Medlemmer vilde blive til?

fredse med Det, der saaledes, paa Grund af Enkeltes

Meninger, erklæres for dens Hovedlærdomme?

Man overbevises herved end yderligere om, at den

danske Kirke gjør vel i at lade det beroe ved den

Eedsformel, som Kirkeritualet har foreskrevet, hvil*

ken, efter hvad vi have seet, paa den ene Side vær«

ner mod saadanne Lærdomme, der ville opløse den

christelige protestantiske Kirkes Væsen, og paa den

anden Side giver tilstrækkelig Lejlighed til fri Forsk#

ning og klar Udvikling af de religiøse Sandheder. Det

kan, for Fuldstændighedens Skyld, her bemærkes, at

der ikke gives noget andet Bud i Loven, som kunde

skjærpe Forpligtelsen til at følge de symboliske Bø#

ger, saaledes som den af hiin Eedsformular kan ud*

ledes; thi Lovens 2—4

— 6

befaler blot, at Præsterne

skulle lære Loven og Evangelium efter Guds aaben#

barede Ord og den hellige Kirkes Symbola og den

uforandrede augsburgske Confession, hvilket ingen#

lunde indeholder, at de skulde være pligtige til at

foredrage enhver i hine Symboler fremstillet Lære.