FrederikVIOgASØrsted

kunde faae fuld Betydning uden at denne Fortælling

betragtes som en streng historisk Begivenhed.

Der gives og vanskeligen nu nogen Religionslærer,

som ubetinget vilde underskrive enhver Forestillings#

maade i de symboliske Bøger. Saaledes vilde neppe

Nogen nu vedkjende sig Læren om Børns Usalighed,

der døe uden Daab. End ikke Læren om Helvedstraf#

fes Evighed vil let Nogen nu ansee som en Betingelse

for kirkelig Rettroenhed. Finder han end denne Lære

grundet i Skriften, saa vil han dog vist erkjende, at

den ikke hører til »de til Salighed fornødne Hoved#

lærdomme«, som Præsten er pligtig at foredrage (cfr.

G. K. Insp. Coll. Skr. 26de Novbr. 1737 § 4); thi den,

som Christendommens øvrige Forestillinger ikke

kunde bringe til at vandre den rette Vei, men som

kun Skræk for et evigt Helvede kunde bringe fra et

ugudeligt Levnet, vedblev dog i Sind og Hjerte at

være en Uchristen. En Religionslærer maa vel endog

frygte for, at han, ved at foredrage hiin Lære i sin

skrækkelige Haardhed, let kunde virke Fortvivlelse

eller Forhærdelse eller maaslcee Forkastelse af den

hele Troe, hvoraf hiin Lære blev fremstillet som et

nødvendigt Led. Han vil og, uden slig Haardhed, kun#

ne give sine Paamindelser om Guds og Samvittig#

hedens Love den behørige Alvorlighed; thi Syndens

Følger kunne gjerne være evige, uden just at bestaae

i evige positive Lidelser, i det den stedse maa holde

det aandelige og salige Livs Udvikling paa et lavere

Punkt, end samme ellers vilde have naaet. De, der nu

slaae saa mægtigt om sig med symboliske Bøger, tur#

de derfor neppe være ganske i det Rene med deres

[GeneraUKirke=Inspektionskollegiets Skriv, af

. Novbr.

1737

til

Biskopperne indeholdende adskillige Poster om Geistligheden og deres

Embede, Religionsstridigheder samt Provste» og Præstemoder. (L.

Fogt=

mans

Reskriptsamling)].