FrederikVIOgASØrsted

egen Overbeviisning i saa Henseende, og vilde maa»

skee selv skrækkes tilbage, dersom Eed paa en ube#

tinget bogstavelig Bekjendelse af Symbolernes hele

Indhold blev dem affordret. Christendommen vinder

uden Tvivl heller ikke i Indgang paa Gemytterne ved

hine Ivrere; thi, dersom den christne Troe staaer og

falder med den Skikkelse, hvorunder den er fremstil#

let i de symboliske Bøger, vilde vist Mange opgive

samme, der vare rede til at antage den, naar den bø#

des dem under en anden, mildere, og med den øvrige

aandelige Udvikling mere samstemmende Form. Den

Religionslærer, som det ikke blot er om at gjøre at

hedde orthodox, men hvis Attraae er at indprente

sine Tilhørere den himmelske Lære, som han under

Eed har lovet, af alle Kræfter at udbrede, vil altsaa

holde sig fra de dogmatiske Forestillinger, der enten

ere ufrugtbare for den levende christelige Troe og

det gudelige Sind, eller endog kunne forvirre Gemyt#

terne. Dog den indsigtsfulde Religionslærer vil i næ#

sten ethvert af vore Symbolers Dogmer finde en stor

og med Sjelens høieste Forestillinger om de guddom#

melige Ting stemmende Betydning. Men da maa man

ikke holde sig til Formen og Ordene, der stundom

bære Vidne om Tidsalderens mindre klare Begreber

og Forfatternes polemiske Tendents. Ved Hjelp af

redelig og grundig Skriftforskning, men og under Be#

nyttelse af ethvert andet Middel, hvorved det aan#

delige Øie oplades, maa han søge at trænge ind i Læ#

rens Aand. Dette vil lykkes ham saa meget desbedre,

jo dybere hans Fornuft har forsket over Tilværelsens

Gaader, jo nøiere han har lært sit eget Indre at kjen*

de, jo flittigere han har sysselsat sin Sjel med ethvert

Slags Tanker, som kunne tjene til at holde den aan#

delige Sands levende. Thi langt fra at Christendom#

men skulde staae i et fiendtligt Forhold til den Ind#

F. D.