FrederikVIOgASØrsted

8 6

befalet, men kun tilladt Disciplin ikke til enhver Tid

er tilraadelig; og han finder i nogle Begivenheder,

som i vore Dage ere foregaaede, Anledning til at an#

tage, at den endnu har den almindelige Tidsaand

imod sig og derfor kunde lede til mere at fjerne Ge#

mytterne fra den kirkelige Forening, end knytte dem

dertil, og at den protestantiske Kirke ogsaa heri bli#

ver sin Characteer troe, naar den hellere tilegner sig

for Lidet, end for Meget.*)

Dersom vi betragte vor Kirkeforfatning saaledes,

som den ved Christian den Femtes Lov er anordnet,

saa vil der sandeligen ikke være noget Stof til Klage

over Mangel paa Myndighed for Kirken og Geist#

ligheden imod lastefulde og irreligiøse Medlemmer af

Menigheden. Men, ligesom det er en Erfaring, at den#

ne Myndighed i en lang Række af Aar saa godt som

ikke har været benyttet, saaledes ere der og adskillige

Rescripter, som vise, at den ingenlunde i sin hele

Strækning længere kan udøves" '“'). Klagen over Man#

gel paa Kirkedisciplin gjelder altsaa og vor Kirke#

forfatning, saaledes som den nu i Virkeligheden er.

Men jeg deler ikke blot de Betænkeligheder, der

have bragt hiin agtværdige Forfatter til selv at frygte

for, at dens Fornyelse under den nærværende Tids#

aand vilde virke mere fordærveligt end velgjørende.

Jeg maa endog langt bestemtere, end han, erklære

mig imod et saadant Skridts Tilraadelighed under de

nærværende Omstændigheder, og finder derhos i

Sagen selv mange indvortes Vanskeligheder, der end#

og, uafhængig af Tidsalderens Aand, maatte fraraade

hiin kirkelige Myndigheds Fornyelse.

•) See

. c. Side

231

236

**) See min Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed

B. S.