142 / 269
92
Former eller Forskrifter ville i denne Henseende ikke
føre til Noget.
Jeg har saaledes udbredt mig over alle Hovedpunk#
ter i vor Kirkeforfatning, som have været Gjenstande
for Klager og Ønsker om Forandringer; og jeg troer
mig beføiet til af mine Undersøgelser at uddrage det
Resultat, at den, skjøndt den, naar man blot lægger
almindelige Betragtninger til Grund, synes at have
ikke ringe eller ubetydelige Feil, dog i Virkeligheden
svarer saa vel til sit Formaal, at omgribende Foran#
dringer ikke ere nødvendige og i den nærværende
Gjæringsperiode vilde være høist utilraadelige. Naar
jeg, især i den sidste Deel af min Afhandling, har
havt idelig Anledning til at erklære mig mod en For*
fatter, hvis vigtige Værk har spendt den alminde#
lige Interesse for kirkeretlige Undersøgelser, saa mis#
kiender jeg derfor ikke enten Forfatterens Indsigter
eller hans Sandhedskjærlighed, og det være langtfra
mig at ville hidlede det fra nogen hierarchisk Ten#
dents, at han, fra sit Synspunct, har betragtet For#
holdene mellem den geistlige og verdslige Myndighed
en heel Deel anderledes, end jeg fra mit. Jeg holder
mig forvisset om, at vi begge stræbe efter Sandheden
og ønske vore forskjellige Forestillingsmaader prø#
vede af Mænd, der forene Indsigt med Interesse saa#
vel for Kirkens som for Statens Tarv.
Kjendere af den protestantiske Kirkeret ville maa#
skee undre sig over, at jeg intet udtrykkeligt Hen#
syn har taget til den Forskjæl mellem den borger#
lige Kirkeregjering, eller den Regenten, som saadan,
tilkommende i sit Væsen negative Ret til at vaage
over Kirkens udvortes Forhold til Staten (jus maje#
staticum circa sacra), og den egentlige, indre, posi#
tive, Kirkeregjering (potestas ecclesiastica, jura sacra
ogsaa jura episcopalia), der af Stats# og Kirkelærerne