FrederikVIOgASØrsted

Ligesom Grunden til den Vægt, man tillægger For*

skjellen mellem den borgerlige og reen kirkelige Sty#

relse af kirkelige Anliggender, bortfalder hos os, hvor

Religionseenhed mellem Kongen og Folket er consth

tutionel, saaledes er det vist, at vor Statsforfatning

end ikke tillader at gjøre nogen væsentlig og fast

Skilsmisse mellem disse Grene af Kirkeregjeringen.

Kun det lod sig paastaae, at Rettighederne, som i

deres Natur forskjellige, skjøndt paa det høieste Sted

foreenede i en Person, skulde, paa de underordnede

Steder, og i Formen, hvori de udøves, skilles fra hin*

anden, for at de ikke skulle formenges, og det afgjø#

res uden Geistliges Raad og Medvirkning, der behø#

ver samme. Dette er en Paastand, som ogsaa i den

seeneste Tid, blandt andet i Anledning af den nye

Preussiske Kirkeagende, er blevet forfægtet med Iver

og Skarpsind*); og det er, som vi have seet, og om#

trent det, den lærde Medborger vil, til hvis indholds#

rige Skrift jeg har taget saa meget Hensyn, skjøndt

han ikke ganske holder sig til Afsondringen, men sy#

nes at udvide det gejstlige Departements Virksomhed

over Grændserne af den egentlige Kirkeregjering.

Men jeg har og viist, at det i G jerningen ikke hos os

mangler Geistligheden paa den samme billig tilkom#

*) See fornemmelig Ueber das liturgische Recht evangelischer Lan«

desfürsten. Ein theologisches Bedenken. V on

PacificusSincerus

(Schleier«

macher). Göttingen 1824. See og

Ideen zuBeurtheilung

der Einführung

der Preussischen H of kirchenagende aus dem sittlichen Gesichtspunkt.

Leipzig 1824.

[Den først omtalte A fhandling er optaget i

Friedrich Schleiermacher:

Sämmtliche W erke. Erste Abtheilung. Zur Theologie. Fünfter Band (Ber«

lin 1846) S. 4 7 7 -5 3 5 ].

[Forfatteren til »Ideen« er

LudwigAugust Kahler

(f. 6. Marts 1775

— d 4. November 1855), 1819—43 Professor theologiae, Superinten«

dent og Præst i Königsberg, se nærmere

Erbkam

i Allgemeine deutsche

Biographie X V (1882) S. 1 -3 ] .