95
som Forskjelligheden af Fyrstens og Landets Reli*
gion frembringer, vare hine Kirkeretslæreres derved
fremkaldte Forsøg paa at adskille og begrændse Myn*
dighederne vist nok fortjenstlige. Dersom imidlertid
ikke Fyrsternes personlige Tænkemaade og den
offentlige Mening havde understyttet det, der var
Systemets Formaal, saa vilde det kun have været et
svagt Værn om den protestantiske Kirke imod en
catholsk Fyrste. Thi nægte kan man ikke, at den, der
har Ret til, efter Befindende, at forbyde eller stadfæste
de kirkelige Indretninger; der har Tilsyn med at
intet læres eller foretages i Kirken, hvorved Stats*
vellet kunde lide; den, hvis Beskyttelse Kirken maa
anraabe til at hævde de Rettigheder, uden hvilke den
ikke kan vedligeholde sig, vilde, hvis han besjæledes
af en blind Iver for sin egen fra Folkets forskj ellige
Kirke, have det i sin Magt ganske at lamme og un*
dertrykke denne. Dette har man følt og erkjendt i
den Grad, at flere Fyrster i protestantiske Lande, der
ere gaaede over til den catholske Religion, til Folke*
nes Betryggelse, ved formelige Acter, have ikke blot
givet Slip paa de Rettigheder, som man henregner til
den egentlige kirkelige Regjering, men og fraskrevet
sig Udøvelsen af den Myndighed over Kirken, som
man hidleder fra selve Majestæts Rettighederne, saa
at disse Rettigheders Udøvelse eengang for alle al*
deles bleve betroede protestantiske Collegier uden
Forespørgsel hos Regenten*).
*) Om disse mærkværdige Acter gives en nøiagtig Underretning i et
høist interessant lidet Skrift »Eine längst entschiedene Frage über die
obersten Episcopalrechte der protestantischen Kirche, von neuem erör*
tert von Dr. F.« (Feuerbach). Nürnberg 1823. S- 84—88.
[Den anførte A fhandling er under Titelen »Ueber die obersten Epi=
scopalrechte der protestantischen Kirche« optaget i
Anselm von Feuer
*
bach:
Kleine Schriften vermischten Inhalts (Nürnberg 1833) S. 252—330.
Det af Ørsted citerede Sted 1. c. S. 321—25].