Previous Page  140 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 140 / 269 Next Page
Page Background

90

forstyrre en rolig og gavnlig Embedsvirksomhed, saa

godt som aldrig benytte hiin Myndighed. Den en#

kelte Præst, som gjorde Brug af samme, vilde saa me#

get mere være given til Priis for Had og Forfølgelse.

I Særdeleshed vilde Præsten udsætte sig for alle Slags

Drillerier og Fortrædeligheder, hvis han vovede at

udøve hiin Myndighed imod Personer af en vis Dan#

nelse eller Stilling i Staten. Men, dersom Den, der var

sat høit i Samfundet, blev skaanet, medens Strenghed

blev udviist mod de ringere Klasser, vilde dette vist*

nok være i høieste Grad forargeligt. En ny Lov, som,

selv i en mildnet Form, vilde fornye den Myndighed,

Lovens 2—9 tillægger Kirken over Ubodfærdige, vil*

de derfor uden Tvivl, efterat enkelte Præster, ved

Forsøg paa at sætte den i Kraft, havde indviklet dem

i Fortrædeligheder, som vilde tilintetgøre deres Roe

og Embedsvirksomhed, ligesom hiint Lovens Capitel

selv, gaae af Brug.

Jeg holder mig saaledes overbeviist om, at den af

flere Geistlige i de senere Tider anbefalede Kirke*

disciplins Fornyelse vilde være et af de for Kirke og

Stat fordærveligste Skridt, man kunde foretage sig.

Dersom Kirken end derved kunde vinde flere Mund*

christne, saa vilde desto sikkrere Antallet af dem,

der tilbede Christus i Aand og Sandhed, aftage; og, i

Stedet for at knytte Folket stærkere til Christendom*

men, vilde slig fornyet Indretning give Kirken Ud*

seendet af en fiendtlig, tvingende Magt, og fjærne

mange Hjerter fra Christendommen.

Jeg behøver iøvrigt ikke at vise, at min Dom om

Kirketugten ikke har sin Grund i den Mangel paa

Sands for Religionens og Sædelighedens Vigtighed

for Staten, som Schuderoff, med saa megen Bitterhed,

bebreider Juristerne, hvilke han synes at tilskrive hele

Skylden for, at Religionen og Kirken ikke have deres