FrederikVIOgASØrsted

hed, der var repræsenteret ved dens kirkelige Raad.

Men den, der var udstødt af en af Landets Menig*

heder, maatte. derved og være udelukket fra de øv*

rige. Lovene kunde altsaa ikke lade den Paagjelden*

de være uden al Beskyttelse, hvad enten det nu var

til de borgerlige Øvrigheder eller Domstole, eller til

høiere kirkelige Authoriteter han havde at vende

sig med sine Klager, hvilket sidste Alternativ dog

var det eneste, man i hiint System kunde indrømme.

Men da maatte han og have Adgang til at faae Sagen

nærmere prøvet ved retlige Undersøgelser, og disse

vilde blive høist fortrædelige og mislige. Beviserne

for Eens sædelige Vandel i det Hele ere langt vanske*

ligere og usikkrere end Beviserne for enkelte be*

stemte Facta. Vidner for og imod vilde derfor i

disse Sager blive hyppige. I de Klager, den udstødte

Person førte, vilde ofte blande sig Angivelser af an*

dres usædelige og forargelige Forhold, der vare bievne

skaanede; hvilket vilde blive en rig Kilde til forhadte

Inqvisitioner. Var der noget, som kunde kaste en

Skygge paa Præstens egen Vandel, vilde det blive

grebet. Fremdeles vilde Præsterne, der, om end den

egentlige Myndighed overlodes til Presbyterier, dog

vilde blive de egentlige handlende og virkende Per*

soner, udøve Myndigheden i en meget forskj ellig

Aand. Ikke at tale om de enkelte Uværdige, der for*

sætligen vilde bruge den til Chicaner, hvorved Fa*

miliers Lykke kunde forstyrres, kunde mangen Præst,

af en velmeent sædelig Iver, bringes til overilede Fo*

retagender, hvorved han vilde paadrage sig selv og

Andre talrige Fortrædeligheder og foraarsage megen

Forargelse. Fleerheden af Præster vilde derimod sand*

synligviis, snart af naturlig Godmodighed, snart af

Magelighed og Frygt for Fortrædeligheder, snart le*

dede ved den Betragtning, at de kun derved vilde