53 / 269
3
ere der nu, som ikke vilde vide af nogen Kirke, eller
som dog forkaste enhver, paa en Aabenbaringstroe
hvilende Kirke. Andre erkjende vel det kirkelige
Samfunds Nødvendighed for Menneskets aandelige
Interesse; de antage vel derhos ogsaa den christe*
lige Troe, som den fasteste Grund, hvorpaa et saa*
dant Samfund kan bygges. Men de ville, at Kirken
skal være en aldeles fri Forening, saaledes at Enhver,
efter egen Skjønsomhed, kan træde ind og ud af
hvilketsomhelst Religionssamfund, han finder for
godt, eller endog ganske udtræde af al kirkelig Fors
bindelse; ligesom og enhver, gammel eller ny, Reli*
gionssect maa kunne danne sig en Kirke, overeens*
stemmende med dens Forestillingsmaader, saalænge
disse ikke i sig indeholde nogen Lære, der umiddel*
bart nedbryder den borgerlige Fred. Atter Andre bi*
falde vel den Grundsætning, hvorpaa vor Kirkeforfat*
ning hviler, at den evangelisk*lutherske Religion skal
forkyndes og udøves overalt og paa offentlig Bekost*
ning; men de ere utilfredse med hiin Kirkeforfatning,
forsaavidt dens Styrelse ei alene er nedlagt i den
verdslige Regents Haand, men endogsaa af ham for
en stor Deel udøves gjennem verdslige Embeds*
mænd. De ville, at Kirken skulde have en større ind*
vortes Selvstændighed, at dens Anliggender, under
Ledelse af geistlige Mænd, skulde afgjøres af Menig*
hederne selv, og at den verdslige Regjering skulde
indskrænke sig til at beskytte Kirken og føre Tilsyn
med samme
(tutela et advocatia ecclesiastica
og
jus
inspiciendi),
men ikke befatte sig med at ordne
Gudstjenesten, ansætte Religionens Tjenere o. s. v.
(intet
jus i n sacra,
intet
regimen ecclesiasticum,
men
kun
jus c i r c a sacra).
De ville derhos for en stor
Deel, at Kirken skulde have en større Indflydelse
paa de borgerlige Anliggender, end den nu i G/er*
F. D.