54 / 269
i
4
ningen
nyder. Hvad Loven fastsætter om Ubodfær*
diges Udstødelse af Kirkesamfundet, men som i en
lang Række af Aar ikke har været sat i Kraft, ønske
de fornyet; og om de end ville give det en mildere
og mindre anstødelig Skikkelse, og i Særdeleshed
ikke forlange, at denne Udstødelse skulde have alle
de borgerlige Virkninger, Loven dermed forbandt,
saa maae de dog erkjende, at den i en christelig
Stat ikke kunde være uden al borgerlig Virkning, idet
Den, der af Kirken blev mærket som et ryggesløst
og ugudeligt Menneske, ikke uden Modsigelse kun*
de blive i fuld Nydelse af de Rettigheder, som for*
udsætte offentlig Agtelse og Tillid. Med Hensyn til
den Lære, der skal forkyndes i Kirken, ville Nogle,
at den ikke blot i sit Grundvæsen, men ogsaa i Ord
og nærmere Bestemmelser, skal være uforandret den
samme, som der førtes for
3
Aarhundreder siden,
og at Kirken skal holdes fri for enhver Indflydelse
af den senere Tids Forskninger. Andre ville af den
evangeliske Kirke, foruden det Negative, hvormed
den satte sig i Modsætning til den catholske Relb
gionslære, ikke beholde stort Andet tilbage, end
Navnet. De tage saaledes fra og lægge til Læren,
at ikke meget Andet bliver tilbage, end hvad der
kunde haves, ogsaa uden Christendommen, eller som
i det Mindste nu ikke behøver at hentes af samme.
Ligesom de ville, at der i Kirken skal være fuld Fri*
hed for enhver ny Lære, turde maaskee Mange af
dem endog være tilbøielige til, naar denne Frihed
først ret var blevet grundfæstet, da at bruge den til
ganske at forbyde den gamle Lære. Atter ere der
[Om ubodfærdiges Udstødelse af Kirkesamfundet se D . L.
2
-
9
. Jfr.
A . S. Ørsted:
Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed II
S.
33
o. ff, V I S.
399
,
T. Algreen=Ussing:
Haandbog i den danske
Kriminalret
4
. Udg. (Kbhvn.
1859
) S.
78
—
79
].