51 / 269
BEHØVER DEN DANSKE KIRKEFORFATNING
EN OMGRIBENDE FORANDRING?
A f
Anders Sandøe Ørsted.
i
I
ntet er mere almindeligt, end at Menneskene føle
sig hemmede og trykkede ved de Forhold, hvor*
under de leve. Herfor at gaae i Rette med Forsynet,
eller, hvis man ikke er saa lykkelig at kunne fores
stille sig den Magt, der styrer de menneskelige
Skjæbner, som en viis og kjærlig Fader, da med Nas
turordenen, er en Formastelse, en Afsindighed, hvors
til kun Faa forfalde. Desto heftigere lyde Klagerne
imod den selskabelige Tingenes Orden og de Love,
hvorpaa denne hviler. Det vil heller ikke feile, at
der heri stedse vil findes Stof til grundet Besværing.
Men Klagerne vilde dog være mindre hyppige og
mindre bittre, dersom Menneskene gjorde sig mere
Umage for at adsprede Forfængelighedens og Egens
nyttens Taager, og med et klart og frit Blik at gjens
nemskue Tingenes rette Forhold. Enkelte Ubillighes
der, som en Lov eller offentlig Indretning føder af
sig, vil endog det sløveste Øie kunne opdage; men
det er en Overilelse, naar man deraf slutter, at Loven
eller Indretningen bør omstødes eller dog væsents
ligen forandres. For herom at have en grundig Mes
[Juridisk Tidsskrift.
Tolvte Bind. Første og andet Hæfte. (Kbhvn.
1826
). S.
213-88
og S.
250
-
3041
.