FrederikVIOgASØrsted

XLIV

sin Samtids Overmand, og han var den dansk*nor*

ske Retsvidenskabs Fader. Maalt med en euro*

pæisk Alen taaler han Sammenligning med de stør*

ste Retsforskere udenfor Norden, i Tyskland, Frank*

rig o. s. fr., viger ikke for nogen af dem, overgaar

dem snarere. Ganske urimeligt, som man har gjort,

at trøste sig med, at Ørsted ved Katastrofens Ind*

træden var udskrevet.*) Allerede tidlig havde han

ønsket at give en ny systematisk Fremstilling af

den samlede danske Ret,**) derom kredsede hans

Tanker stadig, og det var ham en Sorg at lade denne

Kæmpeopgave ligge til sine Efterfølgere, som maatte

fordele den mellem sig. Ene vilde Ørsted have kun*

net magte den. Han har sikkert ogsaa følt det litte*

rært utilfredsstillende i at efterlade sit kolossale vi*

denskabelige Livsværk stykket ud i Afhandlinger,

Noter til Professorernes Lærebøger o.

.; naar man

om hans Forfatterskab har fremhævet, at han ikke

har efterladt sig noget monumentalt Arbejde,***) har

man ikke tilstrækkelig undersøgt Aarsagerne dertil.

Intet kan iøvrigt være mere misvisende end Rubin’s

Betegnelse af Ørsted som »den store Konceptskri*

ver«.f) Naar

Grundtvig

klager over den ham idømte

Censur, er denne hans Skæbne dog mild i Sammen*

ligning med Ørsted’s, paa hvem man lukkede Mun*

den. Frederik VI og Kaas nyde den tvivlsomme

Ære at kunne sammenstilles med

Friedrich W ib

*) Saaledes

Koch:

A . S. Ørsted S.

—

: »Alt tyder dog nærmest

paa, at han havde udtalt det meste af, hvad han havde at meddele.«

Denne og adskillige andre Ytringer i Koch’s Bog vise, at han ikke

er naaet til en virkelig Forstaaelse af Ørsted’s Betydning som Rets*

lærd.

**) Fortalen til »Supplement til afd. Generalaud. Nørregaards Fore*

læsninger« I (

1804

) S. III—IV .

***)

Rubin

. c. S.

495

t )

Rubin

. c. og i Tilskueren

1911

230

—