45 / 269
XLI
vidne altid om pietetsfuld Hengivenhed.*) Mærkes
ligt, at Ørsted’s Afskedshilsen til den juridiske Læses
verden ikke gav Genlyd i Litteraturen.
Sibberris
nes
denfor aftrykte Apostrofe i »Patriotiske Intelligentss
blade« danner en hæderlig — og prægtig — Unds
tagelse.
8
.
Allerede i det andet Brev, Ørsted tilstillede Kaas,
da denne havde indledet Kampagnen mod ham, bes
tegner han sin Afhandling som
»uheldig«,
et Udtryk,
der strax med Begærlighed gribes af Kaas,**) og Ørs
sted’s hele Holdning under Sagens Gang, ligesom
ogsaa Afhandlingens andet Afsnit, synes at røbe
en vis Svaghed og at vise ham som en Mand, der
foretrækker sit indflydelsesrige Embede fremfor som
hidtil at virke til Videnskabens Fremme.***) Paa saas
danne Præmisser bør dog Dommen over Ørsted’s
Færd ikke fældes.f) Det skal maaske ikke tages
lige efter Bogstaven, naar Ørsted lejlighedsvis kab
der sig ikke egentlig Videnskabsmand, men en vi*
denskabelig interesseret Forretningsmand,ff) men
givet er det i hvert Fald, at han, i øvrigt som de
bedste af Enevældens Embedsmænd, følte og
handlede som Kongemagtens — Statsmagtens — Tje?
ner. Han har ved Offentliggørelsen af sin Afhand#
*) Se f. Ex. Ør
sted:
Oplysninger for Vælgerne i det tredie kjøben«
havnske Distrikt, i Anledning af et til dem omdeelt Blad (Kbhvn.
1848
)
S.
4
.
**) Nedenfor S.
127
og
130
.
***) Saaledes
Rubin
1
. c. S.
349
.
t ) I Overensstemmelse hermed ogsaa
Koch:
Kirkehist. Saml. S.
18
o. ff., noget svagere i »A. S. Ørsted« S.
95
.
t t )
A . S. Ørsted:
Abhandlungen aus dem Gebiete der Moral und Ges
setzgebungsPhilosophie I (Kbhvn.
1818
) S. X V II.