43 / 269
XXXIX
Munter i sine Dagbøger knytter til det traditionelle
Ord »allernaadigst«*). Medens den sidstnævnte Re?
solution blev expederet paa sædvanlig Maade, hem?
meligholdtes Reskriptet af
21
de September. Det blev
holdt under Laas og Lukke til vore Dage. Naar Koch
i dette Faktum finder et Fingerpeg om, at de Mænd,
der have haft med Sagen at gøre, ikke have villet Ør?
sted personligt ilde,**) turde dette være en noget be?
synderlig Slutning. Grunden har sikkert ikke været
Hensynet til Ørsted, men en ganske anden og mere
nærliggende — Offentlighedens Dom***).
Den sidste Akt af Dramaet var udspillet. Ørsted’s
retsvidenskabelige Forfattervirksomhed var standset
og standset for bestandig. Løven i den dansk?norske
Jurisprudens var fældet. Han afsluttede i Henhold
til den ham givne kongelige Tilladelse sin Afhand?
ling i Juridisk Tidsskriftf), Arkiv for Retsviden?
skaben og dens Anvendelse (IV Bd.
1827
, V
1828
,
VI
1831
) f f ) sin »Haandbog«s
3
dje Bind (
1828
) og
15
de Bind —
30
te Hæfte — af Juridisk Tidsskrift,
og det var under Udarbejdelsen af sidstnævnte Ar?
bejde, at han fattede den Beslutning at søge at blive
løst fra den Forpligtelse, som var paalagt ham ved
Reskriptet af
21
de September. A f Frederik V I’s Hold?
ning under den Audiens, i hvilken Ørsted overrakte
Kongen fornævnte Bind af Haandbogen, havde han
faaet det Indtryk, at Kongen ikke længere lagde
•) Nedenfor S.
204
.
**) »A. S. Ørsted« S.
96
.
***) Jfr. nedenfor S.
119
,
137
og navnlig
Kierulff's
Ytringer S.
141
.
f ) En skarp Iagttager og opmærksom Læser som
A . C. Gierlew
be?
tegner den ikke uden Føje som en r
ecantatio.
Han tænker derved uden
Tvivl navnlig paa Ørsted’s nærmere Forklaring af sine Udtalelser om
Treenighedslæren
1
. c. S.
293
o. ff., nedenfor S.
104
o. ff.
t f ) De tre første Bind var udkomne henholdsvis
1824
,
1825
og
1826
.