39 / 269
XXXV
det i Titelen paa hans Bog stillede Spørgsmaal der?
hen, at det er den Religion, som er haandhævet ved
Rigets urokkelige, uforanderlige Grundlov, Konge?
lovens Art.
3
og D. L.
1
—
1
—1,*) og af Skoleanord?
ningen af
29
. Juli
1814
fremgaar »den soleklare Sand?
hed, at Kong Frederik den Sjette ikke mindre end
hans høisalige Forfædre vil, at Christendom skal i
Danmark forkyndes overeensstemmende med den
apostolske, nicænske, athanasianske og augsborgske
Troesbekjendelse, og Luthers lille Catechismus.«**)
Han hævder, at den kristne Kirke aldrig kunde
følge som sine de Grundsætninger, Ørsted har ud?
viklet, men at den »ligefrem maa forkaste dem, som
ubrugbare, skadelige og farlige«;***) det er »klart af
flere Steder, at Etatsraad Ørsted ikke deler Troe med
Kirken, og øiensynlig vil gjøre sin Troe til Kirkens
Troe.«f) Som direkte Angiver optræder G. L. Baden
i sin i det følgende oftere citerede Artikel i Øst’s
»Arch iv«,ff) men hans hele Position var af den Art,
at Ørsted ganske negligerede hans Smædeskriverier;
derimod imødegik han Grundtvig og Lindberg i an?
det Afsnit af sin kirkeretlige Afhandling.fff)
7
.
Hvorledes Frederik VI har stillet sig til Ørsted i
Audiensen den
3
dje September, vides ikke. Troels?
Lund’s Skildring af Kongens »milde« og »forstan?
*)
Lindberg
1. c. S.
17
—
20
.
**)
Lindberg
1. c. S. 88.
***)
Lindberg
1. c. S.
96
.
t )
Lindberg
1. c. S.
108
.
f t ) Jfr. nedenfor S.
99
Noten,
t t f ) Se nedenfor S.
98
o. ff.
3
*