35 / 269
XXXI
for mindre væsentlig uden derfor at forkaste samme.
Efter Ørsted’s Anmodning bleve begge Breve fore*
lagte Kongen af Kaas med dennes stærke Fremhæven
af, at det havde været Ørsted’s embedsmæssige Pligt
at gøre Indberetning til Kongen og Kollegiet om den
herskende kirkelige Gæring og Angrebene paa Rege*
ringen i Stedet for selv at optræde som Dommer,
Voldgiftsmand eller Lovfortolker i saa vigtige An*
liggender. Det er i det hele Kaas’ Mening, at Rege*
ringen bør skride ind overfor Ørsted og tilkende*
give ham, at en Mand som han, hvis Embedspligt
gaar ud paa at vejlede Kongen og Regeringskolle*
gierne i tvivlsomme Tilfælde og udtale sig om Love*
nes rigtige Fortolkning, ikke selv som Forfatter bør
kunne udbrede sine Meninger om Lovgivningen i det
hele eller om enkelte Dele. Og denne Opfattelse har
Kaas sikkert stadig hævdet overfor Kongen ogsaa
efter til Brug for sine Overvejelser at have modtaget
Erklæringer af
18
de og
20
de August henholdsvis fra
Politidirektør
Kierulff
og Geheimestatsminister Ove
Malling,
der begge, uden iøvrigt kritikløst at følge
Ørsted paa alle Punkter, fraraadede, at han droges
til Ansvar for sit Skrift. Om det iøvrigt er efter
Kaas’ Indstilling, at der blev givet Ørsted Lejlighed
til at udtale sig direkte overfor Kongen, er antage*
ligt, men kan efter det foreliggende ikke med fuld
Sikkerhed afgøres.
Den
19
de August tilstillede Ørsted Kongen sine
Bemærkninger i Anledning af den mod ham rejste
Klage. Udførlig og udtømmende gennemgaar han de
enkelte Punkter i sin Afhandling, der ere lagte ham
til Last. Han uddyber nærmere sin Opfattelse af
Præsteeden og lægger ikke Skjul paa, at det efter
hans inderligste Overbevisning vilde være en af de
sørgeligste Ulykker, der kunde møde Kongens Un*