XXXIV
kunne de i hvert Fald ikke umiddelbart have indvir?
ket paa den kongelige Beslutning, der alt den
2
den
September officielt blev meddelt Ørsted,*) medmin?
dre de enten i Korrekturaftryk eller paa anden
Maade forinden vare spillede Monarken i Hænde.
Men de nævnte Skrifter vare i alle Tilfælde i høj
Grad egnede til at virke som Olie i Ild. Havde
Grundtvig før identificeret sin Røst med Kirkens
Genmæle, var det nu
Statens Genmæle,
han raabte
paa, sekunderet af sin Vaabendrager Lindberg og
G.
L. Baden.
Navnlig Grundtvig’s tredje og femte
»Spørgsmaal« lade intet tilbage at ønske i Retning
af Tendens: »om Præsternes Forpligtelse til at be?
stride falsk Lærdom kunde bortfalde, uden at den
vældige Beskjærmelse og Haandhævelse, Konge?
Loven forsikkrer Statens Religion, tabdes af Sig*
te?«**), og om Danmarks lovkyndige »kiende nogen
Lærdoms?Regel, Danmark kunde være tjent med,
istedenfor den Augsburgske Confession, eller om de
mene, nogen Stat kan være tjent med, at Geistlig*
heden i Stats?Kirken er, i Henseende til Lærdom?
men, sin egen Lovgiver?«***) Og Lindberg besvarer
*) Audiensen den
3
. September sættes af
Troels-Lund
1
. c. I S.
180
til den
8
.
September, »hvad der, naar erindres, at Grundtvigs og Lind?
bergs Bøger først var udkomne den
2
. -
5
. September, viser, med hvi ?
ken Hast Sagen blev fremmet«. Jfr. derimod nedenfor S.
173
Ør
sted
i Brev til Kaas af
17
. September.
•*)
Grundtvig
1
. c. S.
19-20
og direkte mod Ørsted S.
23
-
24
. I et
Brev til Censor P. Eberlin af
22
. Marts
1827
har Grundtvig gjort
nogle karakteristiske Bemærkninger om Ørsted’s »Overvægt«, se Breve
fra og til N . F. S. Grundtvig. Udg. af Georg Christensen og Stener
Grundtvig II (
1821
—
1882
) (Kbhvn.
1926
) S.
134
—
135
. Art. III i
Kongeloven af
14
. November
1665
paalægger Kongen at bekende sig
til den kristne Religion »effter den form og maade, som den reen og
uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske con?
fession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene
og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Indbyggere og den
vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod a e
Kiettere, Sværmere og Gudsbespottere«.
***)
Grundtvig
1
. c. S.
32
.