Previous Page  38 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 269 Next Page
Page Background

XXXIV

kunne de i hvert Fald ikke umiddelbart have indvir?

ket paa den kongelige Beslutning, der alt den

2

den

September officielt blev meddelt Ørsted,*) medmin?

dre de enten i Korrekturaftryk eller paa anden

Maade forinden vare spillede Monarken i Hænde.

Men de nævnte Skrifter vare i alle Tilfælde i høj

Grad egnede til at virke som Olie i Ild. Havde

Grundtvig før identificeret sin Røst med Kirkens

Genmæle, var det nu

Statens Genmæle,

han raabte

paa, sekunderet af sin Vaabendrager Lindberg og

G.

L. Baden.

Navnlig Grundtvig’s tredje og femte

»Spørgsmaal« lade intet tilbage at ønske i Retning

af Tendens: »om Præsternes Forpligtelse til at be?

stride falsk Lærdom kunde bortfalde, uden at den

vældige Beskjærmelse og Haandhævelse, Konge?

Loven forsikkrer Statens Religion, tabdes af Sig*

te?«**), og om Danmarks lovkyndige »kiende nogen

Lærdoms?Regel, Danmark kunde være tjent med,

istedenfor den Augsburgske Confession, eller om de

mene, nogen Stat kan være tjent med, at Geistlig*

heden i Stats?Kirken er, i Henseende til Lærdom?

men, sin egen Lovgiver?«***) Og Lindberg besvarer

*) Audiensen den

3

. September sættes af

Troels-Lund

1

. c. I S.

180

til den

8

.

September, »hvad der, naar erindres, at Grundtvigs og Lind?

bergs Bøger først var udkomne den

2

. -

5

. September, viser, med hvi ?

ken Hast Sagen blev fremmet«. Jfr. derimod nedenfor S.

173

Ør

sted

i Brev til Kaas af

17

. September.

•*)

Grundtvig

1

. c. S.

19-20

og direkte mod Ørsted S.

23

-

24

. I et

Brev til Censor P. Eberlin af

22

. Marts

1827

har Grundtvig gjort

nogle karakteristiske Bemærkninger om Ørsted’s »Overvægt«, se Breve

fra og til N . F. S. Grundtvig. Udg. af Georg Christensen og Stener

Grundtvig II (

1821

1882

) (Kbhvn.

1926

) S.

134

135

. Art. III i

Kongeloven af

14

. November

1665

paalægger Kongen at bekende sig

til den kristne Religion »effter den form og maade, som den reen og

uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske con?

fession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene

og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Indbyggere og den

vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod a e

Kiettere, Sværmere og Gudsbespottere«.

***)

Grundtvig

1

. c. S.

32

.