34 / 269
XXX
Kaas har haft noget Kendskab til Ørsted’s retsviden*
skabelige Produktion*), og som religiøs Gransker
er Kaas sikkert ikke naaet udover Luther’s Kate*
kismus og den autoriserede Lærebog i Religion**).
Kongen har om Afhandlingen forlangt en embeds*
mæssig Erklæring, ikke fra Ørsted, hvad Koch næv*
ner***), men fra Kancelliets Præsident Kaas, som der*
efter har haft en mundtlig Samtale med Ørsted om
Sagen, jfr. Kaas’ Koncept til Betænkning af
9
de Au*
gust
1826
. Det er sandsynligt, at Kaas overfor Ør*
sted har gjort de Betragtninger gældende, der ere
nedfældede i dette Udkast, og navnlig har han slaaet
paa, at Ørsted’s Afhandling skulde forelægges den
officielle teologiske Sagkundskab til Prøvelse; mu*
ligvis har han ogsaa pointeret det uheldige i, at Ør*
sted som Generalprokurør og Deputeret i Kancelliet
har taget til Orde, som sket er. I Breve af Ilte og
13
de August til Kaas gør Ørsted nærmere Rede for
Hensigten med sin Afhandling navnlig med Hensyn
til sin Opfattelse af Præsteeden, med den største Ro*
lighed imødeser han det af Kaas ønskede teologiske
Responsum, om end han betragter et saadant Skridt
som en for ham dybt krænkende Forholdsregel. An*
gaaende Treenighedslæren erklærer han, at det er
kun den metafysiske Bearbejdelse, denne Lære har
faaet ved det Athanasianske Symbol, han har anset
*) Nedenfor S.
167
.
**) Nedenfor S.
118
og
160
.
***) Kirkehist. Saml.
3
. R. V I. Bd. S.
7
. Det er lidet træffende, naar
Koch
1
. c. S.
10
, jfr. ogsaa »A. S. Ørsted« S.
92
, siger, at Ørsted fra
Begyndelsen af havde »råd/ørf sig« med Kaas. løvrigt bygger hele
Koch’s Fremstilling paa en Fejllæsning. Han har læst Ørsted’s For*
svarsskrift til Kongen af
19
de August
som
9
de August.
Allerede som
Følge deraf er den historiske U dvikling S.
7— 11
urigtig, næsten Linie
for Linie. Det samme gælder Fremstillingen hos
TtoelssLund
1
. c. S:
171
o. ff.