XXIX
gribende Forandringer ikke vare nødvendige og i
den foreliggende Gæringsperiode vilde være højst
utilraadelige*).
5
.
Det fremgaar kun af de nedenfor samlede Akt*
stykker, at Kong Frederik VI er blevet sat i Kunch
skab om Existensen af A. S. Ørsted’s Afhandling,
men ikke de nærmere Omstændigheder derved. Me*
get taler for, at Biskop Munter og A. C. Gierlew
ere inde paa det rigtige Spor, naar de begge, uaf?
hængige af hinanden, antage, at det er Dronning
Marie Sophie Frederikke, som har rørt Alarmkloks
ken — mulig inspireret fra en enkelt teologisk Side
eller af den af Ørsted selv antydede mod ham arbej*
dende »fjendtlige Genius«**). Hverken Kongen eller
*) I sin ovenfor omtalte B rew exel med Biskop
N . Faber —
Breve af
30
. Oktober og
19
. November
1838
— taler Ørsted rent ud, uden videns
skabelig eller litterær Tinktur: »Afhandlingens nærmeste Tendents var
iøvrigt at gjendrive deres høirøstede Paastand, som idelig og idelig
trængte paa, at Kongen, i Kraft af Kongeloven, var pligtig til at holde
over en streng Bogstavorthodoxie og afsætte de Lærere ved Universis
tetet eller i Kirken, som syndede herimod, og som derfor, efter Das
tidens Talemaader, vare Løgnere og Meenedere i Kirken. Men det var
ikke Indifferentisme, jeg vilde have sat i Stedet for hine Skrigeres Fas
natisme; jeg søgte at vise, at den evangelisk christelige Kirke meget
vel kunde hævdes i Staten, og de symbolske Bøger og PræstesEeden
beholde deres Betydning, uden at christelig Lærefrihed derved gik til
Grunde, og at det var ret og tilbørligt paa en saadan liberal Maade at
haandhæve Landets Religion . . . . Endelig bemærkes, at jeg ingenlunde
har paastaaet, at den nuværende Tingenes Orden er den fortrinligste,
der kan være, og at jeg endnu mindre vil forsvare alt, hvad der til den
Tid var skeet eller siden er skeet i Kraft af denne Tingenes Orden;
jeg har kun villet vise, at den i og for sig var ret taalelig, at det Chris
stelige og Gode, naar den blev ret benyttet, meget vel derved kunne
fremmes; andet har jeg ikke sagt, og videre Undersøgelser laae udenfor
Afhandlingens Tendents.« Kirkehist. Saml.
3
. R. IV S.
740
—
41
,
742
,
jfr. S.
751
-
52
.
**) Se nedenfor S.
123
.