28 / 269
XXIV
uimodsagte. Han var enig i Resultatet, ikke i Be*
grundeisen, og for at retlede Aanderne offentliggjor#
de han i »Juridisk Tidsskrift« første Afsnit af sin
Afhandling »Behøver den danske Kirkeforfatning en
omgribende Forandring?«*) Dermed gik Tæppet op
for første Akt af den Ørsted’ske Tragedie.
4
.
I et Brev af
18
de Maj
1829
til
Poul Christian Stes
mann
har Ørsted selv udtalt, at det, der
nærmest
foranledigede ham til at skrive sin Afhandling, var
det ovenfor omtalte Skrift af Professor
Chr. PauU
sen"""),
og han har senere i en Brevvexel med Biskop
N. Faber
i Odense paa dertil af denne given Foran*
ledning gjort forskellige Bemærkninger om Afhandl
lingen og dens Tendens***). Men Ørsted har sikkert
haft andre end kirkepolitiske Grunde til at løfte sin
Røst. Videnskabelig set var han Danmarks første
egentlige Kirkeretslærer, den, der i sine Forskninger
ikke som Forgængerne havde lagt saa godt som hele
Vægten paa den rent dogmatisk*deskriptive, exege*
tiske eller historiske Fremstillingf), men ogsaa —
) L. c. X II
1
ste Hæfte (Kbhvn.
1826
) S.
213
—
88
. Nedenfor S.
1
—66.
**) Se nedenfor S.
192
.
***) Optaget i C. G.
V. Faber:
Et lille Stykke Kirkehistorie fra Stæn*
dennstitutionens Tid i Kirkehistoriske Samlinger. Tredje Række. Fjerde
Bind (Kbhvn.
1882
—
4
) S.
696
o. ff., se navnlig S.
740
o. ff.
f ) Saaledes
C .D . Hedegaard:
Den Danske Kirke* eller Geistlig Ret
saaledes som samme indeholdes udi den Danske og Norske Lovs
2
den
Bog I—II (Kbhvn.
1775
), hvis Forløber »Forsøg til en almindelig Kirke*
Ret eller Dansk juridisk Afhandling om Kirkens Ret i Alm indelighed
saavidt samme kan udledes af almindelige Begreb og Grunde uddraget
af
Joach. Georg Daries Elementa juris Ecclesiastici universalis.
Som en
Forberedelse til et
Jus Ecclesiasticum Particulare Danicum
eller Den
Danske Kirke=Ret i Særdeleshed« (Kbhvn.
1763
) vel indeholder nogle
ganske uselvstændige naturretlige Udviklinger, og saaledes
Henrick