FrederikVIOgASØrsted

Lovgivning og Organisation, rituelle og liturgiske

Indretninger, disciplinære Foranstaltninger, Dispen*

sationer fra kirkelige Love, de geistlige Embeders Be*

sættelse og Inspektionen over disses Bestyrelse, Kir*

kegodsernes Forvaltning, Skolevæsen og Fattigpleje

vil den sikre sig den rigtige Brug af Magten ved at

betro dens Udøvelse til Kirkens Mænd*). I

Syrn*

bolevne,

de Bøger, i hvilke det kirkelige Lærebegreb

findes koncentreret, kunde den protestantiske Kirke

kun se menneskelige Udtydninger af den guddom*

melige Lære, hvorfor der kun kan forlanges Tro

paa den sande kristelige Aand og Tendens i disse

Skrifter, ikke derimod paa de enkelte Dogme*Be*

stemmelser, som ikke have den udtrykkelige Hjem*

mel i Skriften. Ingen protestantisk Teolog kan saa*

ledes for Exempel indrømme nogen Forpligtelse til

at gøre den skolastiske Dialektik i det Athanasian*

ske Symbol til Rettesnor for sin Behandling af Læ*

ren om Kristus’ Natur og hans Forhold til Gud'''-).

En positiv og i det enkelte normativ Autoritet af de

symbolske Bøger som dem, der skulde indeholde ab*

solut autentiske Skriftfortolkninger og kanoniske

Læredekreter, lader sig ingensinde forene med Pro*

testantismens Grundbegreb***). Den egentlig binden*

de Autoritet have de symbolske Bøger erholdt ved den

Edsaflæggelse, hvorved de protestantiske Geistlige

ved deres Embedstiltrædelse forpligtes til at lære

overensstemmende med dem. Da den gældende Eds*

formular imidlertid alene er en tautologisk og vag

Forpligtelse til at foredrage den guddommelige Lære

i dens Renhed, foreslaar Forfatteren i Overensstem*

H . N. Clausen

. c. S.

244

**)

H . N . Clausen

. c. S.

326

***)

H . N . Clausen

. c. S.

330