19 / 269
XV
vig’ske Sag*). Og
Carl Ussing,
der i sin Doktordispu#
tats »Anders Sandøe Ørsted som Retslærd. Et Brud*
stykke af den danskmorske Retsvidenskabs Historie«
(Kbhvn.
1884
) ved at omtale Ørsted’s Indlæg i Spørgs#
maalet om Kirkens Forhold til Staten i Forbigaaende
strejfer J. P. Mynsters Udsagn**). Derimod inde*
holder
J. Nellemann’s
Fremstilling af »Anders Sandøe
Ørsted’s Betydning for den danske og norske Rets*
videnskabs Udvikling« (Kbhvn.
1885
) ikke et eneste
Ord om Sagen. Forfatteren tager ganske simpelt Ør*
sted’s Afskedtagen i »Juridisk Tidsskrift« og i »Haand#
bogen« til Efterretning***), uden engang — rent bort#
set fra det i det foregaaende oplyste — at have be#
mærket den Artikel i »Kirkehistoriske Samlinger«
(Tredje Række, fjerde Bind. Kbhvn.
1882
—
84
), hvor#
med Provst L.
Koch
indleder de herhenhørende Un#
dersøgelser: »Bidrag til vort århundredes kirkehisto#
rie. IV. Anders Sandøe Ørsted
1826
«.f)
Det var ved at sysle med Biskop Fr. Miinter’s Dag#
bøger, at Provst Koch fik Øje for, at Spørgsmaalet
*) L. c. II (Kbhvn.
1855
) S.
516
. Bortset fra, at
Helweg's
mere end
dristige Postulat røber en utilgivelig Mangel paa Kendskab til Ørsted’s
Karakter, er det utilladeligt, at Forfatteren om dette sit Anbringende
drister sig til at udtale: »
imidlertid var det som ovenfor bemærket den
almindelige Mening«-.
»
Ovenfor«
— S.
514
— siger Forfatteren imidlertid
kun, at »
den Formodning laa nær«,
at Ørsted havde skrevet sin Af*
handling med særligt Hensyn til den ClausemGrundtvig’ske Retssag.
Næsten parodisk klinger det, naar Helweg sammesteds maa røbe, at
det var fra denne Side, at
Grundtvig
fornemmelig tog Sagen i sine
»Vigtige Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige« (Kbhvn.
1826
). Om
en »Historieskrivning« af denne A rt turde Dommen kun væie én. I
anden Udgave af Helweg's Skrift er Fremstillingen af Begivenhederne
i
1826
mere uddybet, men ogsaa fra et ensidigt Partistandpunkt, 1. c.
S.
477
-
82
.
**) L. c. S.
34-35
og S.
60
.
***) L. c. S.
53
og S.
55
-
56
.
f) L. c. S.
395
-
400
.