XVIII
kamp, hvis Eftervirkninger kunne spores den Dag i
Dag*). »Gienmælet«s Kirkeopfattelse blev, som det
er sagt, Grundvolden for »Grundtvigianismen« som
særlig Retning indenfor den danske Kirke**).
Det var H. N. Clausen’s Agt i sit voluminiøse
Værk at give en kritisk Fremstilling og Udvikling
af Ideen og Aanden, som opretholder den protestan?
tiske Kirke, betragtet i Modsætning til den kathol?
ske. Han vilde vise, hvorledes Forskellen mellem Ka?
tolicismen og Protestantismen satte sit Præg i dens
Forfatning, Kirkelære og Kirkeritus; i den protestant
tiske Kirkeforfatning fandt han Vaklen, en Ube?
stemthed og Forskellighed, som paafaldende kontra?
sterede med Fastheden og Enheden i den katolske
Kirkes Organisation***). Heraf var det en naturlig
Følge, at der kan tælles omtrent ligesaamange, til?
dels endog væsentlig forskellige Kirkeforfatninger,
som vi kunne tælle protestantiske Stater, og at vi
ikke kunne tænke paa at udfinde den sande prote?
stantiske Kirkeforfatning ved Kombination eller Ud*
jævning af de forskellige Organisationer i de enkelte
Lande. Forfatteren maa derfor, uden at binde sig til
de bestaaende Former, fremfor alt søge tilbage til
Protestantismens religiøse Princip og støtte Resul?
taterne paa de Grundsætninger, der findes fremsatte
og ofte gentagne i de symbolske Bøger og Reforma?
torernes Skrifter.
Den protestantiske Kirkes Virksomhed er baade
*) Jfr.
J. Oskar Andersen’s
to Afhandlinger »Om »Kirkens Gien=
mæle«
1825
« i »Dansk Kirkeliv medens Tiderne skifter«. Udg. af
Johs. Nordentoft. A dvent
1925
(Kbhvn.
1925
) S.
115— 215
og »H. N .
Clausen og hans Bog om »Catholicismens og Protestantismens Lære og
Ritus«« i Teologisk Tidsskrift. Fjerde Række. Syvende Bind (Kbhvn.
1926
) S.
177
-
209
.
**)
J. Oskar Andersen
i »Dansk Kirkeliv« (
1925
) S.
115
.
***)
H . N. Clausen
1
. c. S.
210
o. ff.