26 / 269
XXII
Clausen’s Svar var en Injuriesag, der fandt sin Af*
gørelse ved den kgl. Lands*Over* samt Hof* og
Stadsrets Dom af
30
te Oktober
1826
*).
Ualmindeligt Røre vakte den Grundtvigske Und*
sigelse, efter
Orla Lehmann’s
Udsagn hørte den til
de Foreteelser, som i hans Studenterdage stærkest
bevægede den offentlige Mening'“'*). Hvis Clausen
har overset den brændende Nidkærhed for de
kristen
lige og kirkelige
Værdier, der fyldte Grundtvig***)
har han kun gjort sig skyldig i samme Fejlsyn som
de fleste af Samtidens bedste Mænd. For disse var
det en Strid mellem Aandsfrihed og Aandstrældom.
Selv Personligheder, som stillede sig kritisk til adskil*
lige af Clausen’s Meninger og Ytringer, udtrykte de*
res Agtelse for hans Sandhedskærlighed, hans viden*
skabelige Stræben, hans umiskendelige Iver for sand
Kristendoms Fremmet). Men Striden drejede sig
*) Jfr.
Clausens’s
Motivering af dette Skridt i »Optegnelser om mit
Levneds og min Tids Historie« S.
110
—
11
, jfr. S.
127
. I meget stærke
Ord dadies denne Clausen’s H oldning af
J. Oskar Andersen
1
. c. S.
118
, der her mødes med
Erik Henrichsen:
Mændene fra
48
(Kbhvn.
1911
) S.
100
—
01
. Naar sidstnævnte Skribent mener at kunne affær*
dige dette Spørgsmaal med at betegne Clausen som »Spidsborger«,
viser dette kun, at Forfatteren i sin sædvanlige tendensiøse Ensidig!
hed med Forkærlighed bevæger sig i Overfladen, men skyer en dybere*
gaaende Undersøgelse.
J. Oskar Andersen’s
tvende ovenfor citerede,
betydningsfulde Afhandlinger synes dog ikke at yde H. N . Clausen
fuld Retfærdighed og gøre i hvert Fald ikke den længe savnede udtøm*
mende Monografi over ham overflødig.
**)
Orla Lehmann:
Efterladte Skrifter I (Kbhvn.
1872
) S.
65
.
*w*) Saaledes
J. Oskar Andersen
1
. c. S.
118
.
t ) Saaledes
N . Fogtmann
i Maanedsskrift for Litteratur IV (Kbhvn.
1830
) S.
178
. Jfr. ogsaa
Orla Lehmann’s
rammende Skildring
1
. c. S.
65
—
68
. I sin anonyme Anmeldelse af
J. C. Lindberg's
»Er Dr. Prof.
Theol.
H . N . Clausen
en ærlig Lærer i den christne Kirke?« (Kbhvn.
1830
) i Maanedsskrift for Litteratur IV S.
186— 87
fastslaar
Ørsted,
at
Kampen »ikke er, som Mange i deres Hiertes Uskyldighed lade sig
indbilde, en Kamp mellem Christendom og Vantroe, men meget mere
en Kamp, som et blindt, huult Bogstavvæsen har opløftet mod den