FrederikVIOgASØrsted

XXIII

ikke blot om kirkelige Ideer i religiøs Forstand og

fremkaldte derfor ikke alene Indlæg fra teologisk

Side. Ved sin Indgaaen paa og Drøft af Kirkerettens

centrale Spørgsmaal havde H. N. Clausen’s Værk

ogsaa Bud til den retsvidenskabelige Verden, Bud,

som ogsaa blev modtaget og besvaret.

I sit lille Skrift »Betragtninger over den Danske

Kirkes symboliske Bøger fra den kirkeretlige Syns*

punkt. Med en Indledning om Theologiens og Rets*

videnskabens indbyrdes Forhold« (Kbhvn.

1826

) viste

D. Christian Paulsen

— efter først at have ud*

viklet, at Luther selv protesterede imod at tillægge

kirkelige Læresætninger om Religionen forbindende

Kraft for alle Tider —, at i ingen af de gældende

danske Kirkelove, Kongeloven, Kristian V .’s Dan*

ske Lov, laa der egentlig en Forpligtelse til en bog*

stavelig Forstaaelse af de symbolske Bøger, medens

det dog ikke kunde nægtes, at dette sidste har

været Lovgiverens Mening, ej heller, at der i den

sidste Menneskealder havde begyndt at danne sig en

Retssædvane mod Nødvendigheden af de symbolske

Bøgers ordrette Antagelse. Den Stræben, for hvilken

denne Sædvane er Udtryk, blev billiget af den høje*

ste Kirkestyrelse ved det af Kongen approberede

biskoppelige Hyrdebrev af

1817

, der indeholder en

autentisk Fortolkning af de symbolske Bøgers Be*

tydning — at de Gejstlige ikke behøvede »at klæbe

ved« deres Ord*).

Disse Anskuelser kunde

Ørsted

ikke lade staa

redelige, videnskabelige Bestræbelse for at befæste Troen paa det gud*

dommelige Ord, at fatte dets rette Indhold, at fremdrage de Viisdom*

mens og Erkiendelsens Skatte, som Evangeliet giemmer, og sætte dem

i en levende Forbindelse med Aandens øvrige Besiddelser. . . Det er ikke

for Clausens Person der strides, men det er kun den i hans Person saa

skiendigt angrebne Aandsfrihed, som man vil hævde.«

Paulsen

. c. S.