FrederikVIOgASØrsted

XXI

melse med Schleiermacher en Formel, der paa én

Gang antyder baade det faststaaende og det be*

vægelige i Protestantismens Væsen. Ved at affordre

de tiltrædende Geistlige en saadan Bekendelse og

Forpligtelse vilde Kirken betrygge sig imod Katoli*

cismens Princip saavelsom imod dens Former*).

Det var denne Bog, der kaldte Grundtvig frem,

ikke som Recensent, men som kirkelig Modstander;

i denne Bog stillede H. N. Clausen sig »i Spidsen for

alle den Christelige Kirkes Fiender og Guds Ords

Foragtere i Landet«**). Det var Grundtvig’s ufravige*

lige Paastand, at

enten

maatte Clausen »giøre den

Christelige Kirke høitidelig Afbigt for sin uchriste*

lige og forargelige Lærdom,

ellev

nedlægge sit Em*

bede og aflægge sit christne Navn«. Vil han ingen af

Delene, da erklæres han »paa den eneste ægte Hi*

storisksChristelige Kirkes Vegne, for en

falsk Lævev,

som misbruger det christelige Navn til, saavidt han

formaaer, at forvirre og forføre Menigheden, stræ*

ber at undergrave den Kirke, han udgiver sig for at

ville tjene og befæste«***). Han har vovet »et lige*

fremt Angreb paa alle ærlige Danske Præster, og paa

den kirkelige Lovgivning, erklæret Præste*Eden for

ugyldig og vor Ærlighed for latterlig«f), men Eden

er »saa læmpelig og velbetænkt, at enhver Christen

med god Samvittighed kan aflægge den«, medens det

er vist nok, at den nye af Clausen foreslaaede Ed

maa »udelukke hver Christen af Lære*Standen«ff).

H . N . Clausen

. c. S.

335

—

**) Fortalen til »Kirkens Gienmæle« S. III.

***) L. c. S. IV . Om »Gienmælet«s Tone se iøvrigt

J. Oskar Andersen

i »Dansk Kirkeliv« S.

164

, hvor en udvalgt Blomstersamling er præ*

senteret.

f ) »Gienmælet« S.

f f ) L. c. S.