56 / 269
6
christelige Aabenbaring er den Klippe, hvorpaa Kir;
ken maa hvile, og at dens væsentlige Indhold fin*
des udtrykt i den evangeliske Kirkes Bekjendelse.
Men hermed forener han dog et friere Aabenbarings?
begreb og en friere Behandling af de symboliske
Bøger. Ikke i ethvert Ord, som findes nedskrevet i
de til os overantvortede hellige Bøger, men i selve
de store Begivenheder, hvorom disse fortælle, og
især i Christi Fremtræden, hans Lære og Virken
paa Jorden, finder hiin Forfatter den Aabenbaring,
der er ligesaa paalidelig, som fuldstændig. Vor Kir=
kes symboliske Bøger tillægger han ikke en ubetim
get, men kun en af deres Skriftmæssighed, der in*
genlunde er unddraget yderligere Forskning, betim
get Myndighed, og det er mere i deres Aand, end i
deres Ord, han gjenkjender den rene christelige
Lære. Hvad Kirkens Forhold til Staten angaaer, da
hører han til Dem, der ønske den en større ind*
vortes Selvstændighed, en større Indflydelse paa Li*
vet, end den, vor nærværende Kirkeforfatning, dem
ne betragtet saaledes, som den virkelig er, giver den.
Det var at forudsee, at dette Værk vilde fremkalde
megen og varm Modsigelse, og det fra ganske mods
satte Sider, baade fra det Partie, der fordømmer
Alt, hvad der gaaer udenfor det Lærebegrebs Bog*
stav, der ved Reformationen blev fastsat, og af det,
som forkaster den christelige Aabenbaring, eller dog
lader den i Skygge; baade af dem, der ville alle
gamle kirkelige Baand fornyede og strammede, og
af dem, som ønske al kirkelig Forbindelse ophæ*
vet eller i det Mindste gjort saa løs, som muligt.
Men ogsaa De, der ikke falde til nogen af disse Yder«
ligheder, kunne vist finde Anledning til at træde
frem mod Adskilligt af hvad Forfatteren har lært.
Det er kun at beklage, at den rolige flersidige Um
dersøgelse, hvortil hiint Skrift kunde have givet saa