FrederikVIOgASØrsted

Andre, som finde, at der i selve Lærens Grund*

væsen Intet er at tage fra eller lægge til den, som

den christne Kirke fra sin Begyndelse af og atter

ved sin Fornyelse for tre Aarhundreder siden be*

kj endte, men at dog ikke den hele Indklædning, ikke

enhver Vending, hvori Læren da blev fremsat, er

fuldkommen og almeengyldig; men at de senere Ti*

ders Forsken i Skrivten, saavel som i Menneskets In*

derste, har sat mangen Sandhed i et klarere og rig*

tigere Lys end det, hvori Reformatorerne saae sam*

me, og at Meget derfor nu kan og bør foredrages i

en anden, renere og til Tidsalderens øvrige Oplys*

ningsgrad mere svarende Maade, end den, hvori det

da blev foredraget, ja at der endog i den Lære, som

den protestantiske Kirke oprindeligviis vedtog, gives

enkelte mindre væsentlige Stykker, som reent maae

opgives. Dog — naar skulde man blive færdig, naar

man skulde betegne alle de mange forskjellige Fore*

stillingsmaader, der nu dele Dem, som interessere sig

for Sagen?

I den seneste Tid have hine vigtige kirkeretlige

Spørgsmaale faaet en fornyet Interesse hos os ved

et. høist indholdsrigt Skrivt, hvormed en af vore

skarpsindigste Lærde har beriget Litteraturen, nem*

lig Catholicismens og Protestantismens Kirkefor*

fatning, Lære og Ritus, af Dr. og Professor

H. N.

Clausen.

I dette ere Kirkerettens vigtigste Opgaver

behandlede med en Indsigt, med en Kjærlighed for

Sagen og en Frimodighed, som ikke kunde Andet,

end opvække den slumrende Interesse for disse

store Anliggender. Forfatteren betragter Kirken som

en af Menneskehedens aandelige Natur med Nød*

vendighed fremgaaende og for det aandelige Livs

Udvikling og Næring uundværlig Indretning. Han

gaaer derhos ud fra den faste Overbeviisning, at den