FrederikVIOgASØrsted

ikke vil erkjende denne Bemærkning, saa maa man

dog indrømme, at det gjør en væsentlig Forskjel, at

Kongeloven og Landsloven hos os ere givne for et

evangeliskduthersk Folk, medens hine Stater bestode

af ueensartede Folkemasser, der, ogsaa med Hensyn

til Religionsbegreberne, vare meget forskjellige.*)

Der var sikkert paa den Tid, hine Love bleve givne,

Intet, som det danske Folk ansaae som mere væ«

sentligt, end netop denne dets Egenskab, Intet, som

det mindre vilde have opoffret, end en almindelig

og offentlig Udøvelse af den evangelisk«christelige

Religion. Saaledes forholder det sig vel og egent«

ligen endnu, og vi have ikke seet, at det med os saa

nøie beslægtede Folk, der i

1814

fik en ny Grundlov,

har fjernet sig eller i mindste Maade yttret Ønske

om at fjerne sig fra den Tingenes Orden, som i

saa Henseende finder Sted hos os. Tvertimod er det

i Norges Grundlov af

de Novbr.

1814

§.

ud«

trykkeligen bestemt, at den evangelisk«lutherske Re.-

ligion forbliver Statens offentlige Religion, og at de

genlunde er i enhver Henseende, at alle Religioner give lige Rettighe«

der i det amerikanske Statsforbund, men at, efter alle enkelte til sam«

me hørende Staters Grundlove, den christelige Religions Bekjendelse

og, efter adskillige, endog Protestantismen er en nødvendig Betingelse,

deels for den active Borgerret, deels for Valgdygtighed til Plads i de

lovgivende Forsamlinger eller Statens Embeder. I enkelte Stater blive

endog de protestantiske Præster underholdte ved Communalpaalæg,

men i de fleste er rigtignok Geistlighedens Forsørgelse overladt Menig«

hedernes Godtbefindende.

*) Hertil er og ved disse Staters Constitutioner taget Hensyn, i det,

som bemærket i den næstforestaaende Note, i enkelte Stater Protestan«

tismen er gjort til Betingelse for fulde Borgerrettigheders Nydelse, i an«

dre derimod ikke.

[Conrad Georg Friederich Elias von SchmidFPhiseldek

(f.

. Juli

1770

— d.

, November

1832

), Deputeret i Generaltoldkammer« og Kom«

mercekollegiet, udgav

1820

»Europa und Amerika oder die künftigen

Verhältnisse der civilisirten W elt« (

det Oplag s. A . »mit Berichtigun«

gen und Zusätzen«). Det efterfulgtes

1832

af en »Zweite Skizze«.]