13
Eiendomme under mere fordeelagtige Vilkaar, end
de, der bekjendte sig til Landsreligionen, og at de
altsaa omsider kunde fortrænge disse fra Besiddelsen
af Landets Eiendomme.
For Enhver, der overtænker Følgerne, vil det saa#
ledes vistnok være indlysende, at en Religionsforfat#
ning lig den, der finder Sted i de fleste nordameri#
canske Stater, ikke her lod sig indføre, uden øien#
synlig Uretfærdighed og uden stor Fare for sædelig
Opløsning. Jeg formoder og, at Ingen, efterat have
overveiet Forholdenes Ulighed og Følgerne af en slig
Forandring, vil vedkjende sig noget Ønske om en
lignende Forfatnings Indførelse hos os. Men, da det
dog ikke er sjeldent, at man hører og seer den an*
befale paa en saadan Maade, som om den kunde
tjene til Mynster ogsaa hos os, saa turde dog ikke
det Forsøg være unyttigt, som jeg her har gjort paa
at fremkalde tydeligere Begreber om denne Sag, end
dem, man pleier at finde.
Kun hvis Fleerheden af Statens Indvaanere vendte
sig bort fra den Kirke, der er doteret med betydelige
Dele af Landets Eiendomme eller Afgifter af disse
Eiendomme, vilde der opstaae en Tingenes Orden,
hvorover man havde Grund til at beklage sig. Saa#
ledes er, til Exempel, Stillingen i Irland, hvor det
store Fleertal af Indvaanerne ere Catholiker, men
dog den anglicanske Kirke, som herskende, paa of#
fentlig Bekostning, er over hele Landet forsynet
med Kirker og Præster, som om det var Landets Reli#
gion. Imidlertid er det lettere, at indsee det Uhel#
dige og tildeels Uretfærdige i en saadan Tingenes
Orden, end at afhjælpe den, naar den eengang fin#
der Sted. Selv fra den retlige Side møder den ikke
ubetydelige Vanskelighed, at de Faa, som dog be#
kjende sig til den herskende Religion, ved at skulle