FrederikVIOgASØrsted

Eiendomme under mere fordeelagtige Vilkaar, end

de, der bekjendte sig til Landsreligionen, og at de

altsaa omsider kunde fortrænge disse fra Besiddelsen

af Landets Eiendomme.

For Enhver, der overtænker Følgerne, vil det saa#

ledes vistnok være indlysende, at en Religionsforfat#

ning lig den, der finder Sted i de fleste nordameri#

canske Stater, ikke her lod sig indføre, uden øien#

synlig Uretfærdighed og uden stor Fare for sædelig

Opløsning. Jeg formoder og, at Ingen, efterat have

overveiet Forholdenes Ulighed og Følgerne af en slig

Forandring, vil vedkjende sig noget Ønske om en

lignende Forfatnings Indførelse hos os. Men, da det

dog ikke er sjeldent, at man hører og seer den an*

befale paa en saadan Maade, som om den kunde

tjene til Mynster ogsaa hos os, saa turde dog ikke

det Forsøg være unyttigt, som jeg her har gjort paa

at fremkalde tydeligere Begreber om denne Sag, end

dem, man pleier at finde.

Kun hvis Fleerheden af Statens Indvaanere vendte

sig bort fra den Kirke, der er doteret med betydelige

Dele af Landets Eiendomme eller Afgifter af disse

Eiendomme, vilde der opstaae en Tingenes Orden,

hvorover man havde Grund til at beklage sig. Saa#

ledes er, til Exempel, Stillingen i Irland, hvor det

store Fleertal af Indvaanerne ere Catholiker, men

dog den anglicanske Kirke, som herskende, paa of#

fentlig Bekostning, er over hele Landet forsynet

med Kirker og Præster, som om det var Landets Reli#

gion. Imidlertid er det lettere, at indsee det Uhel#

dige og tildeels Uretfærdige i en saadan Tingenes

Orden, end at afhjælpe den, naar den eengang fin#

der Sted. Selv fra den retlige Side møder den ikke

ubetydelige Vanskelighed, at de Faa, som dog be#

kjende sig til den herskende Religion, ved at skulle