FrederikVIOgASØrsted

saadan Cultus, som den maatte finde for godt, vilde

vistnok være et saare betænkeligt Skridt. Ikke blot

vilde derved Manges Begreber forvirres og deres reli*

giøse Tro forstyrres, men der kunde og let frem*

bringes saadan Tvedragt og indbyrdes Forfølgelses*

aand, som kunde have de meest umiddelbart for*

dærvelige Følger for Statssamfundet. Det synes hel*

ler ikke, at De, der ere meest tilbøielige til at ind*

rømme ubegrændset Frihed for de Meninger, der for*

kaste det, som i vor Kirke ansees for de vigtigste

Sandheder, ere ligesaa tolerant sindede med Hensyn

til Religionspartier af ethvert Slags. Mod alle svær*

meriske Sekter ere de gjerne desto stærkere, og den*

ne deres Iver er i sig vist nok velgrundet; men

Nogle af dem vide ei at skjælne det Oversandselige,

som selve Fornuften viser os hen til, fra det, der

vilkaarligen digtes, og disse ere rede at henføre Alt

til Sværmerie, hvad der erkjender noget Oversandse*

ligt, saa at det er mueligt, at Vantroen, hvis den

kom til at herske over en Stat, vilde forfølge den

sunde Troe ligesaa vel som Overtroen.*) Man vil

neppe heller tilstede Bekjenderne af Landets almin*

delige Religion, ganske efter Behag og under hvil*

kensomhelst Ledelse at samle sig til Andagt og reli*

giøs Belærelse. Man frygter, og vist ikke uden Grund,

for, at slige Forsamlinger, styrede af udannede og

selvkloge, skjøndt maaskee velvillende og for det

*) Ogsaa den Mening, der forkaster alt Oversandseligt, har sin Fa*

natisme, og det maaskee nok saa hadsk og forfølgende, som noget

Slags Overtroe.

Fichte

har i sin Anweisung zum seeligen Leben S.

ff. characteriseret den med kraftige Træk og paa en indlysende Maade

forklaret dens Oprindelse. Man vil i mange videnskabelige Krige gjen*

kjende hans Skildring.

[Johann Gottlieb Fichte:

Die Anweisung zum seeligen Leben, oder

auch die Religionslehre. Vorlesungen gehalten zu Berlin, im Jahre

1806

(Berlin

1806

)].